28.12.2010

I Want A F*cking Car Right F*cking Now.

Så du også 'Røvtur på 1. klasse i forgårs'? Synd for dig, hvis ikke du gjorde, for den er genial - især den her scene gav mig et smil på læben - især især ca. 1.17 inden i nedenstående klip blev jeg mægtig glad. 

Btw så skyldes brugen af F*cking blot, at jeg ikke har lyst til at min søde lille gittingcitywithit-blog bliver fundet af sådan nogle mennesker, som søger på det ord bare med-u- i. Er altså ikke blevet bornert eller noget.

DALTON.

Martin og hans kollega Jesper er generelt glade for at søge lidt på musik, man ikke har hørt længe...og så er de også glade for Johnny Madsen (hvem er ikke det, spørg' jeg bare?!?) og Dalton. Så var det Martin og jeg sad og hyggede lidt med Dalton, og der stødte vi på nedenstående nummer -'sgu da meget sjovt, at Johnny (som jeg godt kan li') synger om London (som jeg også godt kan li'). Verden er forunderlig lille engang imellem - ikgos'?

27.12.2010

Lidt lækkert om moderne indretning.

Så synes jeg, vi skal vinke farvel til julen for i år og beskæftige os med noget langt mere interessant - mig! Eller ihvertfald mit hjem. Der hvor jeg bor, når jeg ikke bor i London, nemlig min og Martins lejlighed i Å'hus. Jeg har i lang tid haft et brændende ønske om at give tips til Boligindretning ala Moderne. Og nu er tiden sgu kommet, hvor jeg rundhåndet vil dele ud af mine indretningstips.

Del 1. Salt&Peber-bøsser:


Som du kan se, har vi en flot samling af Salt&Peber-bøsser. Jeg har dog valgt primært at fokusere på salt-delen i det her indretningsindlæg, da jeg skal være helt ærlig og sige, at jeg ikke er den store peber-spiser. Det gør det lissom bare ikke for mig. Salt derimod. WAUZA. That is da Shit!
Okay here we go. Fra venstre til højre. Først den traditionelle, men dog yderst anvendelige, og må jeg have lov at tilføje meget generøst-doserende, IKEA salt-bøsse. Den er at finde i de fleste studie-hjem, og den er bare helt ok. Efter den har vi Weber Peberkværnen (vi har en identisk Weber Saltkværn, men den kunne jeg ikke lige finde). Den er rigtig lækker i rødt gummi - lige til at tørre af, når man har været for frisk med hakkekødssaft-i-kombi-med-salt/peber-kværn/bøsse. Som du kan se, er der et par søde små spøgelser/brandsårsofre til højre for Weberen. De er en værtindegave til mig fra øhhh Baden og Rikke...tror jeg nok. Ikke så meget at sige om dem - ikke andet end, at de virker bare! Så er vi nået frem til stjernerne i min samling: 'The Tiger Family'. Jeg knuselsker de tigre! Martin vandt dem til en auktion i sin fodboldklub, hvor han btw også scorede et lækkert (men dog en smule brugt) toastjern. Men jeg siger dig: det har vi bare fået brugt det jern! Til sidst har vi peber-bøssen formet som en dildo. Den fik Martin af...surprise surprise...Baden! Den er ved flere festlige lejligheder også blevet brugt som mælkekande/mælkeskummer. Det vækker altid begejstring, når man placerer sådan en gøj på bordet.


Okidoki, det var hvad jeg havde på mit indretningshjerte. Jeg håber, du er blevet inspireret og imorgen vil fise ud og købe lækre, charmerende eller blot frastødende Salt&Peber-bøsser.


Tilføjet EFTER udgivelsen: FÅRK jeg glemte HUNDEN. Den bette vovse, som er nummer tre fra venstre, og som jeg faktisk ikke har så meget at sige om andet end, at det er en hund og jeg elsker hunde, så derfor skulle jeg have hunde Salt&Peber-bøsser. Bare det. Ikke andet at sige om den sag.


Tilføjet efter ANDEN udgivelse: der følger også en tandstiksholder med til Tigresættet. D.E.T. E.R. J.O. G.E.N.I.A.L.T!

Juhuhulen er ovre.

Så nåede vi frem til den 23. december. Der tog vi til Horsens, hvor den stod på Liva. Masser af Liva. Det var helt fantastisk at hygge med den bette, som havde en rigtig stærk dag med masser af smil i sig...

Her smiler Liva til mor...

Her smiler Liva til mama...

Her knuger Liva sig ind til mor i chok over det fjæs, der trutter en trutmund til hende. Ej ok, skal være fair. Martin havde charmet hende tidligere på dagen, hvor Liva havde taget rigtig godt imod hans særprægede charme - ihvertfald indtil han åbnede munden og talte med sin dybe dybe mandestemme, så blev den bette altså lidt bange. Det samme skete vist her.

Den 24. december kom Kirstine, Rasmus og Viktor, og så var det som om jeg var død og kommet til moster-himlen, for havde min nu både nevø Viktor og niece Liva hos mig.

Martin hyggede med juletræet.

Viktor hyggede med sin kuglebane, som vist var årets julegavehit...ihvertfald hos ham. Btw vil jeg godt prale af min nevø, som simpelthen var så utræls et barn som man overhovedet kan være. Han var så god til at hygge sig juleaften og slet ikke en gavetosset unge. Desuden var han også en ren engel omkring baby Liva. Han gik og holdt baby-walkien, så han kunne høre, hvis hun skreg, og da han skulle sige farvel til hende i går fik hun adskillige kys. Og det var altså gentleman-kys, hvor han først tog sit tyggegummi ud af munden og så gav hende et laaangt vådt kys lige på munden.
Viktor og Martin vippede.

Rasmus og Kirstine med den ret ubehagelig abe, som Viktor havde fået. Den kunne bevæge sig på nogle...øhhh høøøm...ret særprægede måder. Den kunne også prutte og bøvse. Det er sådan noget, vi sætter stor pris på i min familie.

Og sådan ser Le Git ud efter tre dage i selskab med familien - on the verge of insanity.

Ahhh det' pjat - Æææælsker min familie...

Pi Lot. Le Git. Pi Lot.

Jeg skulle jo flyve hjem til DK, og det skete den 21. december. Jeg var en af de heldige, der kun blev et par timer forsinket pga. snevejret. TIL GENGÆLD skulle jeg flyve over Atlanten (eller hvad end det der vand mellem UK og DK hedder) i en lille spand af en legetøjsflyver. SHIT! Jeg kom da rigtig i kontakt med min gode ven flyangsten, da jeg trådte ind i den bette maskine og blev modtaget af en. En. EN! stewardesse. Ja, du læser rigtigt, flyet var så teenie weenie, at der kun skulle en lillebitte pelsklædt stewardesse til at bemande kabinen. YIKES! Det hele gik nu rigtig fint - vil gå så langt som til at sige, at jeg rent faktisk nød at sidde og rumle rundt i den lille aluminiums-kasse. Jeg nød det så meget, at jeg besluttede mig for, at jeg vil uddanne mig til pilot, når jeg kommer hjem til DK. Det koster 68.200 DKK at tage det private pilot certifikat, og så må jeg flyve om dagen i godt vejr + jeg kommer sikkert til at vinke farvel til den der flyangst. Win win.
Den 22. december (jaha, du er tvangsindlagt til at høre om ALLE mine juledage. MUHAHAHA) var jeg til linsemand (20/20 vision med de nye linser - WUT WUT), til frisør (så er jeg tilbage i den røde manke), til julefrokost med da gals (det var sgu en fest - vi fik genopfrisket indmarchen fra folkeskolen - hør sangen nedenfor), til teenageparty på Train/Kupé (vi gamle nappede et hjørne af dansegulvet, hvor vi kunne danse i fred) og så hjem i seng. Det var en forrygende dag. Skønt at være tilbage i den jyske muld.

Indmarchsangen:


I want his Funkyness!

R.A.H. (Royal Albert Hall).

Hvis du fik følelsen af, at forrige indlæg sluttede lidt abrupt, så har du ganske ret. Oooorkede bare ikke at finde på en vittig/meningsfuld afslutning, så stoppede bare med at skrive og så trykkede jeg 'Udgiv'. I kan godt regne med mere af den slags crazyness her på bloggen i 2011. Jeg er ude af kontrol and I like it. Desuden kommer der til at ske nogle meget spændende ting med bloggen i det nye år - jeg kan ikke fortælle så meget endnu, men er selv helt oppe at køre over det, så det synes jeg også du skal være.

Nå men tilbage til kronologien. Åh ja den smukke kronologi. Søndag den 19. december var jeg i Royal Albert Hall til 'White Christmas Concert'. 'Uhhhh, hvor very posh, Le Git', siger du nok. Til det vil jeg svare: 'Uhhhh slet slet ikke posh, min ven. Sad i en dunst af børnefimser, der kom snigende fra rækken foran os. Adr. Klamme varme børneprutter lige op i snauzeren er altså ikke posh på nogen måde'. Men var nu ganske hyggeligt at jule den op med da Brits. Meget folkeligt arrangement, hvor man skulle klappe med og lave sjove fakter - YES jeg var solgt og gav den rigtig gas med svej og klap.

Det var en nasal musicalsangerinde, der var den kvindelige solist og hun sang min yndlingsjulesang...bare ikke ret godt, så I får lige originalen i stedet for.

Julen er Gejl.

WAZZZ UUUP!?! Så er jeg her igen - nu med LIVE transmittering fra DaDaDaDanmaaaark. WHAAAT! Jeg kan love jer for, at jeg har en masse lækre ting at fortælle om - og her snakker vi ikke kun Julegejl i DK, næænej der er skam også Julegejl fra gode gamle London. Vi kommer også til at snakke lidt om julegaver. Jeg kan afsløre, at jeg har været en go' pige i år - fik nogle fiiine gaver, blandt andet en meget lang Afrikaner. Mere om det en anden go' gang. Lad os nu for helvedet starte med starten for en gangs skyld. KRONOLOGIEN LÆNGE LEVE.

Lørdag den 18. december holdt vi praktikanter en praktikantjulefrokost kun for praktikaner og så dem, der var så heldige at kende en praktikant. Ja hallo Joe ikke random praktikanter vel? Skulle lissom være en praktikant, der var i praktik enten hos VDK eller AMB. Bare lige så det er på det rene. Nu vil jeg ikke bruge ordene praktikant eller praktik resten af julen. Promise.

Til den føromtalte julefrokost skulle der bruges sure lemons og limes. Lea havde taget 3/4-dele af en lime med, så der var rigtig lagt op til sure drinks. Med sure limes i. Mmmm LIMES. DRINKS. Jeg elsker -S. Jeg var btw ikke selv en sur lemon - jeg efterligende bare mine nye pals - The Lime & The Lemon. Nu vil jeg ikke bruge ordene lime og lemon resten af julen. DOG kan jeg ikke garantere, at der ikke ryger et enkelt 'Limes' ud af min mund. Så' du advaret.

Til den der julefrokost blev der lavet mange sjove ting - alle disse sjove ting illustrerede, hvor videnbegærlig, kreativ og biologi-nysgerrig en flok vi er. Der blev sammenlignet håndstørrelser, lavet bænkpres med hele mennesker, vurderet vingefang i relation til højde, bygget laaaange sugerør, lavet drinksbowle med kraftig bismag af askebæger, lavet anatomiske korrekte 'figurer' af clementinskrald og så videre og så videre...

Line og Henriette var eksede med drinksbowle ala cigaret.
Vi kørte også i bus, men det var først til sidst...eller faktisk midt i...der røg kronologien sgu. I blame blogger!
Der blev også leget Margrethe-skålen - denne unge mand var virkelig dygtig til at få Free Willy til at ligne Påskeharen.

17.12.2010

Så har vi sgu balladen igen...

denne gang er det 'en 40'årig storbarmet blond TV-kendis', som vi åbenbart ikke må tale om - ivertfald ikke nævne hendes navn. Du ved, lissom den gang med 'Jetset-dronningen'. Og jeg siger dig: JEG ER VED AT SPRÆNGES! Jeg har en konstant og umenneskelig lyst til at råbe hendes navn, poste det på alle debat foraer på internettet, ja sågar her på gitting...men tør sgu ikke, for hvad hvis jeg kommer i 'Jeg sagde/skrev navnet på 40-årig storbarmet TV-kendis'-fængslet? Tror ikke jeg ville overleve en dag sådan et sted - også selvom jeg har noget der minder om en prison tatoo, gerne flexser med mine muskler, når jeg går i byen og er hammerlækker i striber og på den måde har et look og en opførelse, der er fængsels-værdigt, ja så er jeg altså alt for bange. Ergo, må styre mine lyster - og det er absolut ikke noget, jeg bryder mig om!

Læs mere her.

The Reflex.

Så er det weekend, og jeg ved, der er mange af jer, der skal ud og give den rigtig meget julefrokostgas i aften. Jeg selv skal slappe med pizza og pigerne og lade op til morgendagens julefrokost. MEN. Som du ved, så er jeg jo en omvandrende fest, hvis jeg selv skal sige det ihvertfald...andre vil måske kalde mig en omvandrende pest, plage, pinsel...folk har forskellig smag og det er ålerejer (NOT), de skal bare have lov at mene, hvad de vil (AS IF), jeg tror på, at mennesker må tænke og gøre som de lyster (MED LØG PÅ). Anywho, det jeg vil frem til er nogle billeder og anekdoter fra sidste weekend, hvor MM og Fims var på visit hos mig. Vi tog nemlig på The Reflex, som vi havde fået anbefalet af 80'er barnet Kasper. Og det var fedt. Og sjovt. Og der blev kun spillet 80'er musik, så dansede til jeg var drivvåd af sved...nuvel, det kræver kun en dans, men dansede så altså bare videre i min drivvåde tilstand.

Det rigtig sjove og seje var (ej, få nu ikke for vilde forventninger, SÅ fedt er det heller ikke - læs selv), at det var min supervisor Jamie fra way back when, da jeg arbejdede på Yates's i 2002, der var manager på The Reflex. Så vi fik VIP-treatment. Du ved blev lukket ind foran køen, skulle ikke betale for indgang og så fik vi også en drinks. Ej, hvor følte jeg mig vigtig. Det må være sådan magt føles...? 

Så er der lidt godt til øjet:
Fimme med Madonna-bryster.
MM har jeg ikke noget sjovt billede af. Men kan fortælle, at hun efter hvert toiletbesøg kunne fortælle en spændende historie om piger, der havde tisset. Første gang var det en pige, der havde sat sig i en affaldsspand og tisset...
Her deler vi en dejlig stor drinks. Den var lækker og det var en dejlig social måde at indtage alkohol på.
Fimme i dans.
...anden gang var det en pige, der havde tisset i bukserne
- helt uden at opdage det. Tror det var lidt hård kost for
MM at opleve det rå London på den måde...men
hun håndterede det nu fint hende den lange MM'se.

A'dam.

I'm baaack. Om du kan li' det eller eeeej. Har du savnet mig? GARANTRISSER. Har været på produktkendskabstur i Amsterdam med arbejde - du ved vel, at Amsterdam totalt meget stjæler Københavns turister, ik'? Vi tog derned for at finde ud af, hvordan det kan være. VDK UK to the rescue. Opgaven var at greje, hvorfor Amsterdam får fingrene i så mange flere turister end Kbh - er det et rent markedsføringsspørgsmål eller er produktet bare bedre? Svaret vil jeg lade stå hen i det uvisse for now. Men vil dog sige, at det eneste jeg synes er federe ved A'dam, er de der coffee shops (som vist snart kun vil være tilgængelige for hollændere med et Weed Pas - det siger Tim ihvertfald). 
Vi var der i halvandet døgn og drønende rundt i den bette by. Og du er den heldige, der får et lille lækkert indblik i, hvad vi lavede/oplevede/what ever:
Jeg var roomie med Tina, som fandt det her i vores velkomstmappe på hotellet. Meget friskt hotel, der sådan sørgede for græs til gæsterne. Det gik dog op for os, at vi var de eneste, der havde fået SÅ flot en velkomstmappe, så enten havde vi vundet en eller anden 'Pot room of the week'-konkurrence ellers var det efterladt af en tidligere gæst...
Altså det er en meget pæn og hyggelig by. Og kunne da også SAGTENS se mig selv sidde ved sådan en kanal en lummer sommerdag og kyle bajere i svælget. Men COME ON. Har du set en idyllisk kanal, har du lissom set dem alle, sy's du ik'?
"I'm taking a picture of a girl taking a picture...who soon will be taking a picture of the girl who just took a picture of the girl taking a picture"...
Det er da vist ikke kun indbyggerne i Amsterdam, der er skæve...BADUM TJEEE:-). Tænker du: "Hahahaaa GOOD ONE Le Git - du' sgu meget skæg", når jeg skriver sådan nogle sjove ting, som det jeg lige skrev?
Efter meget research fandt Kathrine og jeg frem til den hyggeligste coffee shop i A'dam.  Meget charmerende - ja og coffee shoppen var da også ok. 
Reeeeistaffel. SHIT det smagte godt! Så meget kød og sovs - jeg var ekstatisk!
Kathrine og Maria i en træsko. Ved ikke om Maria var ved at sende en diskret skråt-op-finger? Var du det Maria? Og i så fald WHY?
The gang. Overdrevet seje damer. 
Så signer jeg off. Håber du nød indblikket.

Ups. Vil også lige fortælle, at the gang foruden at stille op til billeder også var i Anne Franks hus (det har min VARMESTE anbefaling), Red Light District (det har min VARMESTE anbefaling), Rembrandt Museet, Flower Market, kanal rundfart, Ice Bar og så lidt af det løse. Nu er jeg den der for alvor er daffet.

10.12.2010

At bombe et toilet.

Ja HALLÅ klammo! Det er IKKE det, du tror det er, vel? Puuuhaa, du sidder derovre i hjørnet og er bare rigtig klamset med dine klammo tanker og associationsevne. Put den væk, for når jeg siger 'at bombe et toilet', så snakker jeg altså RENGØRING ikgos!?!

Som de af jer, der var med helt fra starten af Gitting... (kan I huske starten? Den var skøn - virker som flere måneder siden, jeg startede Gitting...og det er det faktisk også)...nok kan huske, så havde jeg lidt bøvl med et mindre lækkert toilet/badeværelse/toiletbørste her i huset, hvor jeg bor. Nå men, jeg er åbenbart den eneste i hytten, der får brækfornemmelser af at bade i en badekar, der har samme farve som tænder, der igennem en ti-årig periode dagligt har fået hældt kaffe på sig, for derefter at træde ud på en behåret bademåtte (mig - ik' tænderne)...behåret som i MENNESKEHÅR. Adr! Ergo, jeg måtte endnu engang tage mig af at klorinbombe vores badeværelse. Mistede en hjernecelle eller 1000, da jeg skulle skylle klorinen af væggene, badekaret, toilettet, spejlet og gulvet, for sådan nogle klorindampe går lige i hjernen. Well well - tror ikke det kan være helt slemt at miste en hjernecelle i ny og næ - er sikker på, at manglen på hjerneceller er det, der giver de mest syrede tanker...du ved ligesom, når man har tømmermænd. Nå, jeg sidetracker. Det jeg egentligt ville frem til er denne bamse:

Kan du gætte, hvad den kan? Yes, jeg hører dig Maria - du ved præcist, hvad den kan:-)

Denne bamse er nok et af de væmmeligste 'design'-påfund, jeg nogensinde er stødt på. Det er nemlig 'håndtaget' på lyssnoren - altså den snor som man død og pine er NØDT til at hive i for at tændeslukke lyset på badeværelset. Den er helt nusset og fjettet og umulig at gøre rent, og man kan ikke slippe for at røre den mindst to gange om dagen. Og helt ærligt, hvem synes, at den er cute, som den hænger der og dingler og kalder på, at mere eller mindre rene hænder skal komme og gramse på den? Not me, I tell you.

Jeg brækker mig *indsæt Marias geniale bræklyd/brækansigt*.

Kære mango, du er en lidt besværlig frugt.

Det er lidt hårde ord at starte ud med, men du har bare altid været lidt bøvlet...og faktisk også en smule løsagtig. Du har leget med mine følelser, som det passede dig. Holdt mig for nar. Udnyttet min naivitet. Spredt rygter om mig ude i byen, såsom: 'Hende Le Git køber sgu hvad som helst med en puls - det er hende, I skal satse på' (eller du ved, noget i den stil - mangoer siger sikkert meget grimmere ting end det...hvis de kunne tale that is). 
Men nu skal det være nok. Kære mango - du er en narref*sse og jeg har fået nok. Jeg siger stop. Aldrig mere vil jeg lade mig lokke af din røde farve, købe dig med hjem, vende dig om...og blive skuffet over din grønne (og meget mindre tillokkende) bagside. Aldrig mere vil jeg tage et ordentligt snif af dig og konstatere, at du lugter modent for senere at konstatere, at du smager råddent. Og aldrig aldrig mere, vil jeg lade mig fange ind af eksotiske menukort, der lokker med "Mango Daiquiri Extreme Bonanza Cocktail'. Aldrig igen. Min tålmodighed er brugt op. Mine følelser tyndslidte. Jeg trækker en streg i sandet og sætter grænsen her!

PYHA DET LETTEDE! Ja, kære læsere, jeg undskylder for dette voldsomme følelsesudbrud, men som I nok kan gætte havde jeg en frygtelig oplevelse med en (måske flere) mango(er) her til aften.

Vi spiste på Giraffe og jeg fik en Mango Cocktail - og det var den (SE BILLEDET NEDENFOR), der fik mig helt op at køre - og det var IKKE på en go' måde.
Mean Mango. Ok lækker Nachos. Søøød Frey.
Heldigvis var aftenen ikke ødelagt, for var til optagelserne af The Graham Norton Show og det var skæææg. Var især begejstret for Sean Lock - en meget sjaw mand. Og så sang KT Tunstall også (det er hende med denne sang som er min totalt FAVORIT Sing Star sang...altså lige efter ALT med Tina Turner).


KT Tunstall sang nedenstående sang - den var RIGTIG fed i studiet. Super meget knald på - synes den er lidt flad i det på video.


Nu er der vist bare at sige: "Goodbye Mango & How are you doing Papaya".

09.12.2010

Efterlysning.

Altså, vi ved jo begge to, at jeg er London-connaisseur extravagantes, men har lige et problem: kan ikke finde nogle rigtigt fede danse-steder, hvor der er plads til mine moves. Du ved moves, der kræver lidt (meget) gulvplads. Synes det hele går op i pub. Pub mig her og pub mig der. Det er da også fint nok, men trænger til rigtig at danse - så hvis du er endnu mere London-connaisseur end mig (som om!), så kom lige med med dine bedste club-tips tak.


06.12.2010

Helvedshunden Ananas.

Har jeg nogensinde fortalt dig om dengang, jeg arbejdede som dyresitter? Eller 'arbejde' er nok ikke den helt korrekte betegnelse, for man plejer at få løn for at arbejde, men jeg var dyresitter helt gratis. Konceptet går ud på, at hundeglade-mennesker som jeg kan få lov at passe andre menneskers hunde helt gratis. TOTALT WIN WIN! Eller det var det så ikke, for den hund, jeg passede, var noget utilregnlig og...ja af mangel på bedre ord, vil jeg sige meget ond. Dens djævlskhed smittede vist, for på alle de billeder af Ananas (som min nevø Viktor døbte den) jeg har, så har vedkommende, der er med på billedet fået de samme uhyggelige øjne som den. Se selv:
Først var det Martin Ananas fik fingrene i.
Det ligner de hygger sig, men bemærk de identisk-sammenknebne-øjne på Martin og Ananas...uhhhyggeligt...den var rigtig begyndt at smitte med djævlskskab.

Ananas blev hurtigt herre i vores hjem og nappede "What's Your Poo Telling You"-bogen fra Martin og jagtede mig ned fra sofaen (den nappede mig med sine små djævletænder. Avsa), så jeg kunne ligge på gulvet og kigger på op den i sofaen. Meget stor magt den bette hund havde.

Så fik Ananas ram på Rosa...
...og hurtigt derefter Mette, og så var det jeg sagde STOP, for syntes ikke det var rart længere. ..men det var Ananas ligeglad med og den regerede vores hjem resten af den weekend. Jeg har ikke været dyresitter siden da, men elsker stadigt hunde af hele mit hjerte - ihvertfald alle andre end helvedshunden Ananas.

05.12.2010

En guide til Nytår - en Nytårsguide.

Nu er jeg de sidste par dage blevet bombarderet med mails, telefonopkald, ja folk har sågar stoppet mig på gaden, og de har alle været ude efter en ting: En Nytårsguide ala Le Git. Jeg kan jo godt forstå dem, for det er da tit, Nytårsaften bli'r sådan lidt løjerlig...og ikke altid på den gode måde. Jeg er jo en meget servicerende blogger - ja det var jeg faktisk før end, at jeg rent faktisk blev blogger - så har gennem de sidste fem år arbejdet på at kreere den perfekte nytårsaften. Jeg er nu kommet til det sted i mit liv, hvor jeg tør ytre ordene: "Jeg har fundet de helt rigtige ingredienser til at skabe en magisk nytårsaften". Ingredienserne er simple, og de fleste kan man lave selv, dog kan jeg ikke understrege nok, at det er vigtigt ikke at gå for meget OTT. Jeg har selv haft (har) svært ved at balancere på den fine linje mellem at være en festlig & frisk nytårspige og så en overgearet & crazy partymama. Det var lige et par alvorsord - nu til det sjove.

En vigtig ingrediens er efter min mening en rigtig flot Nytårskjole, som bliver jazzet op med alverdens gejl. Jeg vil nu gennemgå fire forskellige nytårsaftener, for at illustrere:
2005/2006. Det er ikke lige til at se det, men det var faktisk det sidste år i Le Gits liv, hun brugte en knælang nederdel...og her taler vi ikke kun Nytårsaften, nahaj! Jeg har sagt farvel til den knælange i alle livets forhold og går nu udelukkende i lårkort. Det er en vigtig ingrediens: ikke for lange nederdele Nytårsaften. En anden vigtig ingrediens, som for første gang blev tilføjet mine Nytårsaftener i 2005/2006, er hjemmelavet Nytårsgejl. Jeg havde lavet de fine "Godt" "Nytår"s briller, "Nytår"s-chokeren, Den blonde/ternede/politi/Nytårshat samt "Godt/Nytår"s-mimehandskerne. Alt det gejl gjorde bestemt aftenen meget magisk. Ingrediens 1 & 2: korte nederdele & Nytårsgejl (gerne hjemmelavet).


Nytårsaften 2007/2008. Igen havde jeg gejlet mig op med hjemmelavet lækkerier - dette år et stjernepandebånd, en rigtig fin farvel/goddag til det forgangne/det nye år, hvis jeg selv skal sige det. Det var også denne Nytårsaften, at "Slutty New Year" for alvor blev cementeret. Ja, det er sandt, vi var alle gået over til den lårkorte i 2006/2007, men det var først i 2007/2008, at vi valgte at slippe pigerne løs og fejerede nytåret ved alle at være rihihimelige slutty. Det har vi gjort lige siden, og jeg siger dig: DET VIRKER BARE! Altså, meget vigtig ingrediens nr. 3: Sluttyness.


Stadigt 2007/2008. Sjofle hagesmække med frække sange bagpå er jo et MUST Nytårsaften. Jeg besluttede mig for selv at lave dem, og det var et hit - der var patter & dillere for alle pengene og nogle meget (på grænsen til det ubehagelige) frække sange, som jeg havde fundet på da interweb. Altså ingrediens nr. 4: Sjofle hagesmække med frække sange. Så er der også lige ingrediens nr. 5: musik fra 80'erne og 90'erne - ikke noget af det nymodens pjat. Vi taler musik, du kan skråle med på og som går lige i dansebenene.


2008/2009. Endnu en ret så god ingrediens,  og det må da vist blive ingrediens nr. 6: masker. Masser af masker. Du kan ikke have for mange - kun for lidt.


Ingrediens nr. 7: festlige indslag. Her er det sidste Nytårsaften, altså 2009/2010, hvor damerne blev introduceret til et lille lækkert spil, jeg havde kreeret. Det er lidt svært at forklare spillets regler, men min anbefaling er, at du sætter dig ned og laver dit eget spil. Nogle keyelementer er: det skal gerne indeholde nogle ubehagelige udfordringer, det må gerne være lidt lummert, og hvis det er politisk ukorrekt, jamen så garanterer jeg, det bli'r en succes.


 Ingrediens nr. 8 og den allersidste. Yderst vigtig - faktisk nok den vigtigste ingrediens. Nogle festlige og sjove damer, som ikke er bange for at gå med på de festlige indslag, du har kreeret.

Så er der vist bare tilbage at sige: Enjoy den bedste Nytårsaften i dit liv (for det bli'r den helt sikkert, hvis du tager de ingredienser, jeg lige har præsenteret for dig, ryster dem godt sammen og så selvfølgeligt tilsætter lidt af dit eget juice).

04.12.2010

Sneen - der' sgu no'et v'en.

Det var altså djævelsk smukt i Blåvand med alt det sne, så da vi gik vores obligatoriske lange gåtur, nappede jeg lige lidt billeder, så du også kunne nyde smukke snebeklædte Blåvand. Er jeg ikke bare en skat?

Dramatisk, ik' sandt? 
Eva - jeg bad om liv!!!
Linda - du er genial! Masser af liv i dig og en smule pingvin.
Er du ved at kede dig?
Jeg havde ikke modtaget "Dresscode: Black"-memoet. Piiiinligt.
Sørgeligt syn at se tre kvinder i deres bedst alder kæmpe sig over et par sten.

Snebajer.
The End.

Som fod i hose.

En helt central del af vores venindeskab er, at Lolo og Eva passer så godt sammen - altså sådan rent fysisk. De har hele livet igennem passet helt perfekt sammen. Det er faktisk den mest fantastiske ting at se dem danse sammen, for når man kender hinandens kroppe så godt som de gør, så opstår der altså magi i dansen. Derfor var vi mange, der havde vores bange anelser, da Eva blev gravid - vi spurgte os selv: "Vil Eva og Lolo stadigt passe sammen, når Eva får en større mave? Vil vi aldrig opleve de magiske øjeblikke igen, hvor Eva trykker Lolo mod sin krop og der ikke er så meget som en millimeter luft imellem dem? "Og så videre og så videre - personligt kan jeg sige, at frygten i mig voksede sig større og større i takt med, at Evas baby gjorde det samme. Hele vejen til Blåvand kørte tankerne: "Åhhh hvordan skal det dog gå? Kommer Lolo ikke snart, så jeg kan se om det, jeg frygter mest er sandt". 

Lolo kom, men inden spændingen blev udløst legede de først lidt med mine og Lindas følelser: 
"Hahaha se hovedet passer, men passer resten af kroppen mon? Hahaha", sagde Eva og Lolo.

Da Linda og jeg var på randen af gråd og tiggede og bad dem, om de ikke snart ville sætte en stopper for vores lidelser, forbarmede de sig over os. De forendes på gulvet foran køkkenet og sådan så det ud: 
De passede sgu sammen! Halleluja! Livet kan gå videre som før. Pyha.

Ræven i Blåvand.

"Hvad er det for et billede?" Ej NU rabler det da helt for Le Git? "Nææ Nej Hov Hov da, det er da en bette Ræv det der". Ja du tænker nok noget i den retning ikke? Men hvis du vil vide, hvad Ræven her er for en størrelse, og hvorfor han får lov at være det første, du ser på gitting i dag, ja så er du nødt til at læse med her:
Lavede altså også andre spændende ting end at sidde og kigge forelsket på Liva, da jeg var hjemme i Danmark i sidste uge. Var nemlig også i sommerhus med the gals. Det er ved at være en tradition, at vi indtager Dybdalernes sommerhus en eller to gang i løbet af vinteren. Man kan se det som en form for overgangsritual, hvor vi vasker og koger sommerens positivitet og glæde væk og indstiller os på, at nu er det altså vinter. Bum basta bum. Når jeg siger vasker og koger, så skal det forstås bogstavligt, for vi tilbragte faktisk hele weekenden i jacuzzien og saunaen...og så blev det da også til en enkelt eller tre ture ud i sneen, hvor vi rullede rundt og Lolo fik forfrysninger i sine små fusselanker...brrr det var koldt men lækkert...måske der er en gammel, slattenhudet vinterbader gemt i Le Git? Kunne ihvertfald rigtig godt li' sne/jacuzzi-kombien, og hvis jeg kunne få det lige som jeg vil ha' det, ja så ville jeg nok rende i pendulfart mellem de to as we speak (eller du ved as I write...). 

En anden tradition, som godt nok er in the making...AH er lige nødt til at sige noget andet inden jeg fortsætter min snak om den anden tradition. Det jeg lige skal have sagt er: ÆLSKER du ikke min frække leg med det danske sprog? Det der med, at jeg liiige slår over i engelsk midt i en sætning...og så tilbage til dansk. Hva'? Det er da herrenice - ha' så gjorde jeg det igen hva'...jeg er en ung(ish) fløs, der gør hvad det passer mig. Sprogrebellen Le Git kalder de mig...Enough (hehe igen der) med mine strøtanker. Tilbage til den anden tradition, som var in the making. Det er designet af mine indlæg - altså det er jo ved at være en tradition, at jeg først skriver et eller andet mere eller mindre interessant og så poster en røvfuld billeder, som jeg komme med vittige kommentarer til. Og den tradition har jeg ingen intentioner om at bryde. Ergo:

Lolo og jeg på vej ind efter en rulletur i sneen. Lolo - du ser lidt klam ud...lidt som om du griner fjoget...det må du lige arbejde på, for jeg kan jo ikke have sådan nogle ulækre billeder på bloggen. Og hvad mig angår - ja så ligner det, at jeg alt imens jeg gnækker højlydt er lige ved at sætte bisserne i dit bette hovede Lolo. 

Der blev drukket masser af glögg og æblejuice inde i saunaen. Totalt off the hook party insanity at drikke VARMT glögg inde i en HOT HOT sauna. Men sådan nogle crazy partypiger er vi altså bare lissom.

Provianten & Linda. Lyder lidt som på titlen på et kostumedrama - lige noget for Lindapigen. Hun kan nemlig rigtig godt li' sådan nogle kostumedrama-film. Og så er hun også kanon go' til at skifte dæk på en bil...mere om det en anden go' gang, vil bare lige give dig lidt ord med på vejen - du ved en art cliffhanger: dyster-sne-fyldt nat, fire-veninder-in-the-middle-of-nowhere-aka-Billum, punktering. Dada da daaammm.

Turen til Blåvand gik btw rigtig godt. Tak fordi du spurgte. Se Lolo, vi kørte uden problemer over Koldingbakkerne. Ingen 4-time-lange-køer denne gang. Ooog dog. Har muligvis kørt med fladt dæk. Men da billedet blev taget var vi lykkeligt uvidende om det.

Der var en, der skulle tisse rigtig meget, fordi vedkommende havde drukket en øl for meget i bilen på vej mod Blåvand. "At de gider", sagde mor-Birthe om visse menneskers øl-indtag. Men det gider vi altså, mor-Birthe.
Det var heldigt, at vi havde et tisse-stop, for så kunne jeg se de her to flotte og lidet utvetydige skilte. 'Rasteplads, ej losseplads'. 'LUDER CASTLE, ej landkort'.

Menuen: Pizza, aubergine-gratin, Tabuleeeehhhh. Altsammen med en ret kraftig bismag af sæbe. Yup, dumme tyskere, der åbenbart vasker op ved at påsmøre store mængder sæbe så stakkels danske piger må spise sæbemad. Lolo - du er btw hot- hot-pift-pift-herrelækker her. Meget blogværdigt.



Og nu tilbage til Ræven. Husker du ham? Historien om Ræven er, at han altid lige kommer og kigger til os, når vi er i sommerhus. Den er så sikker som ammen i kirken, at en af os får et chokchiroc, når hun opdager, at han står på terrassen og kigger ind på os. Det var bare det. Og så vil jeg lige sige, at det slet ikke er slut med sommerhus-historier. Slet slet ikke. Så stay tuned.