Palle, Polle og Polizzer.

Jeg kender nogle meget meget dygtige mennesker. En hedder Fims, en hedder Sabrina og en helt tredje en hedder Polizzer. Prøv selv at se, HVOR dygtige de er:

Selvom de alle er dygtig, er Polizzer den allerdygtigste for hun stod inderste og nåede [blev tvunget til red.] at stå inderst i ret lang tid, da de resterende to damer skulle kæmpe sig op på hænderne i en mild [vild red.] bryllupsbrandert. Det var forresten Mette og Rosas bryllup, hvis du skulle være i tvivl.

Pssst.: cykeltshorts er det nye sort. Du hørte det først hos Le Git.

Pif Paf PåUgl'.

I denne weekend har jeg faktisk været i Danmark. Mor fyldt 60 år, så der var fest i Søvind - som fyi er den dejligste by i verden. Jeg havde besluttet mig for at gøre lidt ekstra ud af det, så fandt min gamle uglehat/maske frem og så var der ellers fest for alle pengene. Jeg har (som du nok kan se) aldrig været bange for at tage livtag med moden og mors fødselsdag var så altså ingen undtagelse.

Jeg har, som du måske måske ikke har gættet, købt mig en vinterjakke. Jeg blev meget forelsket i den. Kan godt forstå, hvis du undrer dig, for her på billedet ligner den faktisk en jakke, der kunne tilhøre en besse. Men den tilhører mig og jeg er ikke nogens besse, og den ser herregodt ud på mig. Synd du ikke kan se et billede af den på, men det er altså for meget bøvl at stå og tage billeder af sig selv ind i spejlet. Det hele ender i blitz, som man siger.

Masser af mezze.

Jeg havde fornemt besøg af den meget berejste Hanne den anden dag. Jeg siger dig, den dame har boet over hele verden efterhånden, men nu er hun tilbage i Århus for en kort stund...eller det vil jo så sige, hun var i Århus, men i tirsdags var hun i London og på onsdag er hun i Barcelona (fik du det hele med?: var, var, er). Hanne er loco loco og elsker Spanien, så derfor skulle vi da ha' lidt tapas. Men det fik vi så faktisk ikke, for fik mezze, men altså jeg har det bare sådan, at de kan kalde det hvad de vil, bare jeg får lov til at proppe mig med pølse, tapenader, små salater, brød, kødboller osv. osv... og så self drikke en cocktails til.

Le Git er perfid.

Jeg er meget glad for den her sang. Det er ikke så godt, for har netop fundet ud af, at den er med på soundtracket til en af de der Twilight film, og dem vil jeg absolut ikke associeres med. Har faktisk sat en ære i at disse de film - uden nogensinde at have set dem. Ja, sådan noget gør jeg altså. Er du overrasket over, at jeg ikke er et totalt altruistisk menneske after all? Nå, men det er jeg ikke - elsker at dømme og spotte folk, der ser Twilight (mine veninder har freksempelt fået noget af en medfart op til flere gange pga. af deres kærlighed til bøgerne og filmene). Nå men, vil bare sige dette: lad liiiige vær' med at rende rundt i byen og sige til alle, du kender, at Le Git ÆÆÆLLSKER Twilight. Det er sangen jeg kan li' ik'gos?

Denmark's Finest.

Der er åbnet en ny rute fra London City Airport til Kastrup, ik'gos? Og der skulle self laves lidt lækker presse...og pressebilleder...med danske piger... som med store fjogede og naive smil skulle stå og flage med flag. Så naturligvis sendte kontoret praktikanterne. Ergo Tina, Kathrine og jeg. Og vi blev mildest talt gennemp*let af det kamera - ud over hele lufthavnen og sammen med alverdens mennesker. Skulle altså smile så meget, at min mund nærmest gik i krampe  (men var altså mega go' til det med at smile - fotografen kom ihvertfald til at grine, hver gang hun kiggede på mig og sagde til de andre, at de skulle prøve at gøre som mig...tror måske hun var sarkastisk...men jeg slugte komplimenten råt). Jeg fik hende også lige til at nappe et par billeder med mit kamera (desværre uden pygmæ-kaptajnen eller amazone-stewardesserne, som vi ellers poserede lystigt sammen med).

Jeg laver totalt Miss America pose. Fjols.



Vi havde også nogle def gule vester på, så vi ikke blev kørt over eller fløjet ned ude på landingsbanen. Sejt.

Risotto Frans.

Engang for længe siden (i sidste uge) lavede vi risotto hjemme ved Maria og Asger. Det er det første rigitge hjemmelavede måltid, jeg har fået herovre og wauza, hvor var det lækkert. Sådan en omgang ris med ost og hvidløg en masse er da en drøm at kaste i svælget!

Maria og Kathrine ser meget artige ud.



Risottoen ser meget spiseklar ud. Det var den også.



Le Git ser meget psyko ud. Asger ligner en skoledreng.

Pjerrot og mig.

Har jeg fortalt, at Maria kalder mig Pjerrot? Nå, men det gør hun - vist noget med en bytur, hvor jeg pudrede mig selv så meget i fjæset at ligheden med Pjerrot var slående. Nu er hun og Asger så begyndt at kalde mig Midgårdsormen - det kom sig vist af, at de havde diskuteret, hvem man helst ville være på hold med, hvis man skulle op at slås, og der ville Asger gerne være på hold med mig (det vil folk altid - tror det skyldes mine SSA samt det faktum, at jeg er lidt en loose canon - du ved den utilregnlige type, som man hellere vil have på sin side end leve i konstant frygt for, hvad personens næste psyko-move er)...Well, Maria sagde så vist, at hun da sgtens kunne klare mig og ja, så sagde Asger, at der var no way in hell, at hun kunne klare sådan en lang midgårdsorm som mig - eller noget i den retning. Anyyywayyys, ville bare fortælle, at jeg er ret glad for mit nye navn. Det var det. Hej hej.

P'lizen & da gals.

Dem her rendte vi ind i efter, vi havde været til stand up. Jeg spurgte, om de på trods af, at de havde travlt med at stå og afspærre områder, lige ville stille op til et billede med os. Det ville de, som du kan se, meget gerne. Flink police. Det kom der dette lækre billede ud af. ELSKER hvordan Maria bruger rekvisitterne - det gør bare det hele mere autentisk. ELSKER også Kathrines forsøg på jazz-hånd. Men ELSKER ELSKER ELSKER allermest, hvor upassende det egentligt er at nappe sådan et partybillede ved side af, hvad der sagtens kunne være en mordscene eller noget andet frygteligt.

Waaazzz uuuup London!?!

Kathrine, Maria og Asgers hånd i et tv-studie...uhhh, hvad kan det mon skyldes? 

Puha. Det blev lidt vådt i går. Maria, Kathrine, Asger og jeg var til optagelserne af FHM Stand Up Hero og det øhhh...bumbum...blev på et tidspunkt sådan, at jeg skulle op på scenen og underholde publikum, mens der var pause i optagelserne..æææhhh...ja det var jeg selvfølgeligt MEGA god til. Jeg råbte bare ind i mikrofonen:"WAAAZZZZ UUUP LONDON! mens jeg skød hofterne frem, knækkede sammen i knæene og løb frem på scenen (ved ikke om du kan forestille dig det, men det er en lækker positurslashbevægelse) og så begyndte jeg at fortælle, at jeg hed Gitte og at man bare kunne kalde mig Big Git, at jeg havde valgt at tage min skjorte på, fordi jeg syntes den var sådan lidt Liberace-agtig, så dissede jeg presenterens skjorte for ikke at være Liberace't nok, og ja så blev jeg sendt ned fra scenen med en kommentar om at jeg var mærkelig. Mission accomplished. Asger var også i spotlyset, da han skulle sidde på tv-værtens skød under optagelsen - det var Asger dygtig til. Det var en mærkelig og sjov aften. Selve stand up'pen var faktisk også helt allright. 

Billede af et rigtig tv-studie. Wuuu. Kan du se kameradamen? Mega fed komposition btw - jeg leger lidt med grænserne for, hvor ringe billeder man kan uploade her til gitting...

Liberace-skjorten

Se hvor gode Asger og Kathrine er til at se ud som om de kan lide mig - det skal altså lige siges, at det krævede en del billeder, før vi fik et, der var nogenlunde troværdigt.

Mad Men.

Min nyeste obsession er Mad Men. Jeg er så hooked på den serie og tro mod Le Git-stilen er det først et par år efter, serien var mest hypet, at jeg hopper med på vognen. Nå, men hvis du ikke har set den, så synes jeg du skal komme i gang. NU. I mellemtiden, kan du lytte lidt til dejlige Ella:

Blue Elephant.

Damerne og jeg var på besøg på en næsten magisk restaurant. Den hed og hedder the Blue Elephant og der serveres en omgang mean thai mad. Altså, restauranten var magisk-ish, fordi der var små bække og broer derinde, planter og blomster-gejl fra gulv til loft, og så kunne man vist sidde ude i vandet og spise. Very special. Very nice. Og altså the God honest truth - ikke en Le Git løgn. Nå men på trods af alt det jazz, der var smækket ind i restauranten, var den ikke blot ren facade - maden var også meget lækker og ikke speciel dyr. Og det stærke var stærkt. Og det med ingefær smagte af ingefær. Og ja, det samme kunne jeg sådan set sige om korianderen. Så det gør jeg. Det med koriander smagte af koriander. Und so weiter. Nu følger der lidt billedespam - værsgo':

Jeg siger Konnichiwa til vores flinke (omend lidt steneren) tjener. [I crack me up].



Et glimt af bækken med fisk og siddeplads?

Fiskedeller, øjnesuppe, ærtesalat.

Og til sidst vores starter - amuse bouche.

Linda ER Thriller.

Endnu en lille stumfilm. Denne gang af stortalentet Linda, som har danset MJ dance siden barnsben. Det ses tydeligt...(btw. hvis du har en bærbar, så vend lige skærmen lidt, for jeg kunne ikke finde ud af at rotere den her stumfilm. Hvis du har en stationær, så vil jeg bare sige "Hallååå 2009 - velkommen til det nye årti, hvor bærbar er the shizzle") 

T(h)riller Night.

Damerne ville gerne opleve lidt kultur, så tog i teatret og så Thriller. Det fortrød vi ikke (eller MM gjorde måske lidt), men resten af banden var begejstret og en lille baby i en lille mave fandt sin groove thing undervejs og dansede disko inde i selvsamme lille mave. Jeg vil helt klart anbefale Thriller - især i kombination med lidt øl og vin var den et kæmpe hit hos Le Git. Efter showet stødte vi tilfældigvis på to af danserne/sangerne, da vi skulle hjem med tuben. Det var Eva, der spottede dem, Linda der chattede dem op, og mig, der spurgte om jeg lige måtte nappe et billede. Det måtte jeg og sådan ser nogle af damerne ud og sådan ser to musical-stjerner ud, når de er på vej hjem fra job:

Status rapport.

Status chez Le Git: Har lige jagtet giga damp-agtig spyflue ud af værelse. Stop. Med hårlak som spyflue-forskrækker [dræber]. Stop. Spyflue vil rigtig gerne ind igen. Stop. Jeg er lidt bange. Stop. Spyflue banker sin krop mod min rude. Stop. Det løber mig koldt ned af ryggen. Stop. Spyflue forsøger at snige sig ind gennem vinduesrevne. Stop. Martin - HJÆLP. Stop. Jeg savner mit gamle dyr. Stop. Søde græshopper, hvor er du? Full Stop.  

PSYCHED!

Der trak jeg jer gevaldigt i benet. Det var slet ikke sandt, det med den kedelige uge. HAHAHAHA. Funny. Det med tuben og synkron-hånd-dans var (desværre). Nå, men tilbage til sandheden (øv). Jeg har haft endnu en fabelagtig uge, for fik besøg af damerne fra Danmark og det var knald hyggeligt.

Vi oplevede bare mega meget.

Fx. så fik vi prøvet en ny paryk til Lolo lidt ala en, jeg har gået og luret på:

Super bedårende og blot en smule OTT med den manke



"Uhh, som om det er noget at skrive hjem om", tænker du måske. Lad vær' med det, for der skete lissom meget mere. Fx. blev nogle af os fanget på en rigtig uhyggelig kirkegård, hvor der var nogle skumle typer, der jagtede os:

Ahhh ups! Nu røg jeg tilbage i min gamle lyve-vaner. (Kan du huske, da jeg sidst løj? Det var det indlæg lige før det, du læser nu. Ikke så lang tid siden). Det er ikke helt sandt det der med kirkegård og skumle typer. Men hvad der er sandt, er, at vi lod som om, vi var bange og lavede ansigter, der passede til denne opdigtede frygt for at få ovenstående kanonne billede. Vi er altså også bare en samling totalt wacked piger.

Hvad der ellers skete (for der skete faktisk mere - som jeg sagde, vi oplevede bare mega meget), må du klikke dig ind på bloggen de kommende dage for at finde ud af. Meget af det bliver sandheden. Noget af det bliver løgn. Alt sammen bliver VILDT FEDT.

Her er så stille...

Jaa, det er ikke mange blog-indlæg, det er blevet til den sidste uges tid. Det er fordi jeg har RØVkedet mig. Mæææhh. Der er virkeligt sket NADA. Ingen spændende mennesker, nul sjove oplevelser, i seng klokken 22 - op klokken 7. Gråt med gråt på - måske krydret med lidt forvasket hvid og en smule beige, men så heller ikke mere. Ergo BOOOORING.

Det vildeste der er sket i den sidste uges tid, skete faktisk i tuben på vej hjem her til aften. Der var naturligvis ingen siddepladser, så stod op og svedte med en hånd om en fedtet stang, som jeg delte med to andre mennesker. Mens jeg stod der og lyttede til Billy Jean på Ipotti, fornemmede jeg en klam hånd, der sagte berørte min. Det var en af de to andre stang-holdere, hvis hånd var gledet ned til min (sikkert fordi stangen var totalt greasy). Nå, men jeg rykkede så min hånd længere ned, men sørme om hans også gled derned (det her sker btw altsammen i løbet af et splitsekund). Så tog jeg da bare og løftede min hånd højt op på stangen, men i samme sekund, jeg gør det, så gør manden det samme. Well, så rykkede jeg da bare min hånd ned af stangen. Men would you believe it - det gjorde manden også (vi taler stadigt splitsekund)...Ejjjejej, det ender med en "tak for dansen"-agtig situation bare med hænder, hvor vi begge i et nanoskund slet ikke holder fast i noget som helst men bare står og laver mærkelige synkrone fagter med hver vores stangholder-hånd. Understimuleret som jeg var [læs: er] finder jeg denne situation mægtig morsom [og ret akavet], så midtvejs i sceancen bryder jeg ud i en høj, falsklydende latter [læs: brøl], mens jeg på syngende denglish siger "thanks for the dance" meget højt (jeg har jo M.J. for fulde drøn i ørene, så er ikke opmærksom på min stemmehøjde), og straks efter indser, hvor mærkelig jeg er. Måtte stå af tre stop før tid, for lige pludseligt var det hele bare en tand for akavaet selv til mig, som svælger i akavethed. Jep true story - er det ikke vildt insane in the membrane, hvad man kan opleve i London?!?


Ps. Bemærk, hvordan jeg leger med kontrasterne i dette indlæg ved at bruge farver til at beskrive noget meget ufarverigt. Lækkert ik'?

Wasabi.

Min tvilling og jeg spiste forresten totalt ens her i London. Var helt tvillingeagtige hele tiden. Sådan ala det her: Mædde: "nååå, men jeg tror jeg napper den her baguette med ost og relish". Mig: "det gør jeg også". Mædde: "øhhh, tror godt jeg kunne spise sådan en salat med rejer og avocado". Mig: "det kunne jeg da faktisk også". Mædde: "lyder da meget læks med blendet kylling i burgeren, den er jeg på". Mig: "ja umm, blendet kylling, det vil jeg også have". Mædde: "sjys do ik' vii ska' prøve en lil' snækebajt mere? Mig: "hørt!". Er du med? Bare gange 23 ikke, spiste hele tiden det samme. Si'r det bare. Har et bevis her - to tvillingetallerkener mad fra Wasabi:

The Walkabout.

Vi skulle lige presse citronen, så søndag eftermiddag tog vi på The Walkabout i Shepard's Bush. Et sted, vi har frekventret en del i vores ungdom. Maria joinede og så lavede vi det om til en fest. Der blev lagt arm med en inder, sludret med en mand iført voksenbaby-sparkedragt, danset til Tina T., drukket lange blå shots, spist burger med blendet kylling hos den lokal burgerpusher (kan du huske den Lolo? Det var der ham den meget sjuskede spiser spiste) og så var vi hjemme i seng klokken 23.00, så Mette kunne være frisk til at flyve og Maria og jeg til at arbejde. Aftenen tog sig sådan ud på billeder:

SSS Snakebites

Wild shots.

Lange shots. Bemærk damen i baggrunden. Sådan var dresscoden. Behøver vel ikke sige, vi følte os lidt underdressed blandt alt det tyl, spandex, bikostumer, gakkede hatte og halløj?

Vores nye ven fra burgerjointen og Maria, der laver sjov med dressing.

En stumfilm fra en lørdag aften.

Ja det er good, clean, and honest fun det der. Et par lange damer og en slimet mus (hvis det på nogen måde kan misforstås som havende en mindre lødig undertone, beklager jeg. Der var intet ulødigt over det).

De sagte læbers sang.

Ovenpå den løbske belgisk vaffel måtte spæde-Mædde og jeg sunde os, så vi købte en ølbajer. Jeg nappede det her billede, så du kan se, HVOR sagte hun rent faktisk drikker af sådan en øl - samt HVOR overlegen hun ser ud, mens hun drikker. Pyffer.

Jeg lod dog ikke hendes sagte læber ødelægge mit humør, for det var så dejligt at sidde der og kigge på skibe, der blev sluset igennem slusen.

Hvorfor Le Git for Guds skyld ik' må spise belgiske vafler.

Lørdag smuttede Mette og jeg til Camden, for at finde gaver til en meget særlig lille dame og en meget vigtig lille mand. Dem fandt vi hurtigt og var glade for at kunne slippe ud af menneskemylderet rimeligt snap. I min kådhed over at være på vej væk fra menneskehavet, valgte jeg at købe en belgisk vaffel. Med chokoladeis. Noget som jeg aldrig gør og nu ved jeg hvorfor. Jeg havde den vaffel og det is ud over det hele. Det synes, Mædde åbenbart så meget kækt ud, så hun ville også smage. Så havde vi begge det ud over det hele. Det var omkring det tidspunkt vi blev ramt af et grineanfald. Et af dem, hvor man laver mærkelig bevægelser med underkroppen i forsøget på ikke at tisse i bukserne. Grineanfaldet begyndte mens jeg var ved at tage en stor bid af chokovaflen, hvilket resulterede i, at jeg spyede voldsomme mængder snot ud af næsen. Så havde vaflen snot ud over det hele. Og Mædde og jeg måtte kapitulere og vælte ned på astfalten i en stilling og med nogle grin, der for forbipasserende vel mest af alt lignede og lød som et par meget skandinavisk-udseende grædekoner ramt af epileptiske anfald. Hele scenancen (indtil to sekunder før det går heeelt galt) kan du få et par glimt af her:

Så er der sgudda lige billeder af Maria (og Asger og Tims) have. Kan du huske, jeg fablede og fablede om den engang for et stykke tid siden? Den aften med hvi'vin og blå øreringe? Nu er der helt friske billeder af den. Taget for under 20 timer siden, for vi fik nemlig en bette pizza og vodkaredbull dernede inden Mahiki. 'Amen prøv lige at se, hvor hyggelig den er med lille pøl med åkander og blomst og alt muligt.

Filankaen og Stankaen i Londonen.

Så var det jo i går vi var på Mahiki, og det var da ok spændende, men nu ikke noget at råbe hurra for, ihvertfald ikke et højt et, måske et lille hu. HU. Vi var jo en hel flok praktikanter derinde, og vi fik en lille velkomstdrinks (dog var min uden blomst og palmeblade og heller ikke serveret i et dødningehoved eller noget. Øvsa.). Men vi praktikanter er sgu en ølflok, så da der ikke var flere gratis drikkevarer strøg vi hen på O'Neills og hyggede der resten af natten. Pludselig var Filankaen aka min tvillingesøster der også. Straight from Denmark. Gay from Denmark, citat Filankaen. Øjj, det var dejligt! Og så hyggede vi ellers old London style med bajs og kinamad og helt svedige fjæs(er?? i flertal) who knows(e?? i flertal) (hvem ved?).

Bette Maria er da faktisk meget høj i høje sko.

Stankaen og Filankaen og deres hugtænder. Et Baungaardsk trade mark.

Kathrine og Maria og Asgers hånd fanget i et kina-mad-spisende-øjeblik.

Filankaen er overlegen at se på, når hun spiser kinamad. Det er hun også, når hun drikker øl af flaske. Overlegen med sagte læber. Bare sådan FYI.

Busta Le Git.

Kan du huske den gang, jeg overværede optagelserne til Alan Carr - Chatty Man? Hva'? Kan du? Well, der var Goldfrapp det musikalske indslag, og de spillede den her sang, som jeg synes er meget dansabel:

Imorgen skal jeg på Mahiki til Young Professionals Party, så kan være jeg skal ud og buste mine nye SSA moves på dansegulvet til den her sang...

 

Tang og bønner huer Le Git.

Blue Mondays på Go Sushi. Bæltesushi til 2.20/tallerkenen. Kan du sige nej? Nej vel.