Sound of Le Git.

Så er jeg hjemme i Århus og har brugt aftenen med Martin, mor, søs og nevø. Da de tre sidstnævnte var taget afsted, satte jeg mig for at lære teksten til nedenstående sang udenad. Tosset tirsdag, hva'? Nå men det gik faktisk rigtig godt med at lære den udenad, og Martin var også ok med, at jeg sang, sålænge det ikke var for højt. Altså, det kunne jeg ikke liiiige fatte, hvorfor det ikke måtte være, for hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, at jeg har en top lækker sangstemme. Eller rettere sagt syntes, for Martin optog en af mine sangsessioner...Puha, det var hård kost at lytte til sig selv. Ok, regnede ikke med, at jeg ville synge rent (hvilket jeg så absolut heller ikke gjorde), men come on jeg lød jo som en østeuropæer, der tager de første spæde livtag med engelsk. Ikke nok med det, så læspede jeg også ret meget. Chokchiroc! Troede jeg havde forladt min læspen i børnehaven, hvor jeg jo gik til talepædagog for netop at slippe af med den. Apparently not! Kunne have været meget rart, hvis der havde været en barmhjertig sjæl(= veninde...ja jeg kigger på dig LINDA!), der kunne have givet mig et heads up på det - det er jo ikke fordi, jeg har holdt mig tilbage på diverse karaokebarer...de sidste 10 års penge...

Hele miseren startede med, at jeg henne hos Alt om Marie stødte på et andet dejligt Simon & Garfunkel nummer, og at jeg hos Mette og Rosa havde hørt, at de havde spillet Anne Linnet for Liva, da hun lå inde i Rosas mave, og så tænkte jeg, at S&G da også var dejlig babymusik, og måske jeg skulle købe en S&G CD til Eva og hendes lille baby inde i maven, for det var da meget steneren musik, som baby sikkert ville kunne slappe fint af til. Så hyggede jeg med at lytte til S&G. Så fik jeg lyst til at synge S&G. Så fortolkede jeg S&G (man er vel artist). Og så var det, det gik galt. Nu har jeg ødelagt S&G for mig selv (og vist også Martin) efter at have hørt min fortolkning af ovenstående nummer. Synes absolut ikke længere, at det er passende baby-musik.
Yes, det var hvad der foregik i mit hoved i aften - det er nu skønt at ha' ferie, så har jeg tid til virkeligt gøre mig store stærke tanker.

Go' nat.

Test.

Tester. Er I derude? Jeg er herinde. Inde i Martins HTC. Blogger on da move er hvad jeg er. Lizzer. Hvis du læser med, så er vi lige kommet hjem til dig, hvor vi flader ud med TV 3. GUJ! Hvor har jeg savnet den kanal - Sunny Beach og Hollywood Fruer - jeg får rigtig det meste og bedste ud af DK. Ej, har jo også hængt ud med baby Liva og hendes mødre. Og vil bare lige sige, at hvis du tænkte, hun var herresød, da du så billedet af hende her på Le Blog, well you ain't seen nothing yet! Hun er intet mindre end et vidunder live. Hun er BTW også et geni, og så kan hun skide mango sorbet-agtig bæ to meter ud i rummet. RESPEKT!

Nu vil jeg signe off. Dette indlæg har allerede frarøvet mig en halv times TV 3-tid, for fat fingers her spasser helt ud på touch screenen.

World Travel Market.

For en lille uges tid siden var der World Travel Market her i London og i kraft af jobbi, var vi ude at kigge lidt på det. Der var alverdens destinationer repræsenteret og det var et giga setup. Det var ok spændende at se, men så heller ikke mere. Altså, var da meget hyl med alle de udklædte mennesker og Hertz gav også gratis is, men hallå, det er altså ikke noget, der kunne få Le Git her op at ringe. Skal dog være fair at sige, at det jo er et sted, hvor der laves rigtig meget business, så var nok ikke lige praktikanter, de var ude efter at chatte up.

Man kunne få knyttet et armbånd, hvis man er til sådan noget. Det var vi ikke.

Man kunne få taget billeder sammen med hende her, hvis man er til sådan noget. Det var vi ikke.

Man kunne få et postkort i hånden, holde det op foran en skærm, og vupti så var der et spil, man styrede ved at rotere med postkortet i hånden, hvis man var til sådan noget. Det var vi ikke. Men af høflighed over for den lille dame, du ser på skærmen (hende med brillerne) sendte vi Tina (hende uden brillerne) hen for at prøve det.

Man kunne besøge Irak's stand, hvis man er til sådan noget. Det var vi, men turde ikke. 

Altså, det her var bare flot, igos?!?

The Dirty Dirty East.

Der er gået liiiige lovligt meget snak i den her på bloggen her på det sidste. Så nu vil jeg lige bløde op for alt snakken med nogle dejlige billeder fra i lørdags. 

I lørdags var Asger, Maria og jeg nemlig på pub og spise rigtig god mad og drikke deeeejlig øl. Det var The Draft House i Battersea. Bagefter tog vi til fest med nogle af de andre ambassade-praktikanter + det løse i Mile End og så i byen på Brick Lane. Tror jeg nok. Vi er ikke helt klar over præcist, hvor vi var. Men i East London et sted for sure.

Asger fik en pie og forsøgte at krølle sit ansigt helt sammen. Det lykkedes næsten.

Maria fik Fish & Chips og sendte et kækt smil til fotografen (det var mig, der var fotografen, så tak for det Maria)

Jeg fik svinekæber og var dygtig til at vise, hvordan man spiser sådan en æhhh øhhh...javertus (kan man godt bruge det ord i den sammenhæng eller er det klammo?)

Cheese cake til dessert. Den kunne vi desværre ikke helt kapere, men lækker var den.

Så blev der danset i Mile End...

...og som aftenen gik, blev alt omkring mig lidt mere sløret...

...og Asger bar rundt på Lea og Peters ven Simon/Dennis - kan ikke helt huske, hvad han hed.

Alt i alt en dejlig lørdag aften, som igen endte på sofaen i Battersea. Maria serverede morgenmad for mig dagen efter...klokken 15.00. Dejligt.

Jeg har lovet Jannik,

at fortælle lidt mere om NOMA-eventet i fredags. Så det vil jeg gøre nu. René Redzepi eller RR, som jeg kalder ham (andre på kontoret kalder ham GRRR - de synes vist han er en steg) var et meget behageligt menneske med dejlig dansk humor. Sagde ting som: "Shitty potatoes". Publikum grinte. "Crappy carrots". Publikum jublede. Og så nedgjorde han den engelske julekål. Der blev publikum ekstatisk. De syntes, han var one funny Dane. 

 Anyways, fik også sludret lidt med RR. "Hvaaa Le Git, lyder som om du fik gjort lidt star-fucking", mumler du nok. Og ja, det gjorde jeg. Eller var faktisk helt starstruck og akavet, da jeg så RR (som altid, når jeg ser nogen, der er bare semi-kendte...her taler vi helt ned på regional-nyhedsværts-niveau). Det var Kathrine fra job også, så vi cirkulerede bare lidt rundt om ham, indtil han henvendte sig til os. Han havde fornemmet, vi var danskere (manden er jo et geni), så han kom hen og sludrede. Kort. Og jeg var gitty as a school girl. Meget gitty. Men prøvede self at spille helt McCool, så sagde noget i retningen af "Hvaaa René, det er da også noget af en verdensturné, du har været på. Der." "Ja", var RR's svar og så vendte han sig om...og gik. Som I nok kan regne ud, er vi lige på nippet til at blive BFF's mig og RR, så der går nok ikke lang tid før jeg får smagt det NOMA mad.

Jeg snakker udenom, og det var nok ikke lige en anekdote om, hvordan RR og jeg blev tight, Jannik fiskede efter. EJ. Det var nok nærmere maden. Men den kan jeg ikke fortælle så meget om, andet end at den lugtede godt og så pæn ud. Jeg illustrerer med nogle meget meget ringe billeder:

Oki doki. Ikke så meget mad her. Men RR der læser op af et klagebrev fra en utilfreds NOMA kund.

Her står RR og peger på noget mad, som kokken Torsten lige har tilberedt. Det hele var LIVE. Meget exciting. Maden blev kokkereret lige for øjnene af os! Tror aldrig jeg har oplevet noget lignende. 

Ålerejer, ved godt jeg måske har været lidt sarkastisk i det her indlæg. Men det er faktisk ikke helt fair af mig, for syntes, det var et virkelig fedt event, der var med til at sætte fokus på Danmark på en rigtig cool måde. Desuden syntes jeg RR var meget interessant at høre på og hele hans mad-filosofi var sgu også meget smuk. Sådan noget i stil med "hvorfor har vi besluttet os for at en gulerod, der har ligget i jorden i to år og er skrumpet ind, så den blot er en skygge af sit ungdommelige spændstige jeg, er ulækker og uspiselig? Hva'? Nej, drop den opfattelse (citat RR) og behandl den gamle indskrumpede gulerod som var den det fineste fineste stykke kobe kød. Elsk den. Varm den. Steg den. Vend den. Og steg den så en lille smule mere. Så skal du se (smage) løjer". Ja, det er altså en filosofi, der kan gøre en gammel (og uspændstig) ræv varm om hjertet.

The end.

Har du bemærket...

at der for et øjeblik siden kom en ny baggrund her på bloggen? Hva'? Nå men det gjorde der. Det er efterårsblade for at fejre efteråret - smukt ik'? Ville egentligt have haft noget med mad for at fejre NOMA og René Redzepi, men kunne ikke finde et skabelons-mad-billede, der var lækkert nok. "Hvorfor vil du fejre NOMA og René, Le Git?", spørger du sikker. 'Amen det er bare fordi, mit arbejde i samarbejde med René Redzepis forlag har fået stablet et arrangement på benene, hvor RR kommer og kokkerere og taler om sin madfilosofi i Freemason's Hall i Covent Garden i aften. Bare derfor ikgos.

 Har gået og grublet over, hvordan jeg skal befriende ham René. Forslag modtages med kyshånd. Der går btw også rygter om, at Gordon Ramsay, Jamie Oliver og andre kendte kokke har RSVP'ed "Ja dak" til eventet, så det er jo et overload af kendisser star fucker Le Git skal prøve at blive BFF's med.

Nu vil den her pralrøv signe off og komme på arbejde. Seeees.

Hvis du aldrig har gjort dig selv den tjeneste at trykke PLAY på en af de YouTube-videoer, jeg har smidt på bloggen i tidens løb, NOW is the time!

Oj joj joj! Sikke Le Git kan savne Tempo Tøserne, når hun hører, oplever og nyder dette nummer. Glæder mig mega meget til den dag, hvor igen jeg skal hygge i en jacuzzi i et sommerhus helt ud over vest sammen med nogle af the Temp's and a whole lot of Lambrusco!

Guido Fawkes Day.

I lørdags var vi til Guy Fawkes-fyrværkeri i Battersea Park. Det var fænomenalt flot og fedt. Jeg tog en MASSE billeder og optog også RIGTIG MEGET spændende fyrværkeri-video. Ville vise dig både billederne og video-optagelserne, hvis ikke det var fordi, at billeder og video af fyrværkeri rangerer oppe omkring at høre andre mennesker genfortælle deres drømme i uinteressanthed (ik'gos Lolo?). Til gengæld kan jeg fortælle, at vi stod helt oppe foran til fyrværkeriet og blev brølet igennem af en masse dejlige sange. En af dem var den her:

Maria havde lidt interessant trivia om den her sang. Tilsyneladende skrev Freddie den efter at have fået foræret en flok trækkerdrenge. You do the math. Stadigt en go' sang, men teksten kryber efter den historie ind under huden på én på en lidt anden måde, end da man levede i uvidenhed og troede, at det bare var en def partysang. Eller er det bare mig, der var naiv?

Well, inden fyrværkeri spiste vi hos Kathrine. Mange lækre hapser var hvad vi indtog.

Superspændende billede. Vild aktion.

Efter fyrværkeriet var der fest hos Maria og hendes roomies. Og så i byen. Og så først hjem sent næste dag. Nogle stykker af os endte i Stockwell. Ved ikke helt, hvilken club, vi var på, men måske det var den her? Ved det ikke, men sjovt var det og fik danset en masse, brugt en masse penge på taxa, set mange hotdogs ryge ned i svælget på folk (og også ret meget ud over det hele). Jeg overnattede hos Maria, og da jeg dagen efter spadserede hjem, købte jeg dem her:

Tjaa, de er jo helt åbenlyst søde, men det var ikke kun derfor, jeg købte den. Købte den lille pingvin, fordi den mindede mig om Eva aka Kölva. Tror bare godt, hun ville kunne li' sådan en bette en. Pingvinen skulle ikke være alene i den kolde vindueskarm, så Bambi kom også med. Hmm køber tit nogle lidt syrede ting, når jeg har alkohol i blodet. Har et helt klædeskab, der beviser det, hvis du skulle være i tvivl.

Hvor skal jeg begynde?

Der har jo igenigen...igen været lidt stille på bloggen, og det er jeg self drøn-ked af. Det er bare fordi, jeg har været ret party uartig her på det sidste...og det har været travlt på job...og så var der også alt det der med at stille uret til vintertid, som bare totalt forvirrede mig. Ding dong - kunne slet ikke finde ud af det. Altså 4 real. Har slet ikke kunne finde så meget som et minuts fri til at blogge...har så mange vigtige gøremål, når jeg endeligt er hjemme. Fx. så er jeg begyndt at se Grand Designs. Halløj besse tænker du nok, men det er altså virkeligt dejlig stener-tv. Når jeg ikke lige ser Grand Designs har jeg jo også den der muddermaske, jeg bare er nødt til at iføre mig. Og så videre. Und so weiter. Ingen dårlige undskyldninger herfra, kan du vel nok fornemme. Bare totalt stresset London-liv.

Aaaaanyways. I fredags var Maria og jeg på date. Først Dinner & Wine, så Musical & Wine. Vi så Priscilla - Queen of the Desert. Den var go'. Altså sangene var. Vi kunne ikke se så meget, for vores 10 punds-billetter var lig med rigtig meget restricted view. Gjorde nu ikke noget. Vi drak bare lidt mere vin. Så i byen, hvor vi (åbenbart) støvede denne dejlige dame op:

Kan du forestille dig, hvilket chokchiroc jeg fik, da jeg flikkede igennem billederne dagen efter og stødte på dette venindebilleder af mig og hende her?!? Nååå men Maria opfriskede min hukommelse og det viste sig, at kvinden her var italiener og gerne ville være veninde med Maria. No problem. Skidefedt faktisk. I det tilfælde hun læser med så vil jeg bare sige ciao sorella - se si sta seduti e leggere con quindi è solo 10-4, Maria e voglio essere amici con voi! E btw io sono f'ing amore il vostro trucco! Ciao bella.

Lige noget for sarte såvel som robuste sjæle...

Lille smukke Liva, der ta'r sig en skraber. Se lige den lille arm og den fine mund og den bette næse - hun består jo udelukkende af dejlighed med ret så meget lækkerhed på toppen. Ej, jeg tror det er den bedste lur i verden hun får sig der - jeg gad godt have sådan en lift med en dyne, hvor der var æbler, pærer og pingviner på, for tror man må sove så dejligt og trygt.

Ikke for sarte sjæle...

Halloween fest i lørdags - what a party!

Le Git er ikke ved at forberede en helkrops-barbering, men derimod ved at påføre sig et rigtig tykt lag hvid sminke...som btw blev touchet op MANGE gange i løbet af aftenen, da Le Git næsten svedte det af så hurtigt som hun kunne lægge det.

Anna er en scorn woman - og du ved hva' man siger: "Hell has no fury like a woman scorned". 

Tina er den der uhyggelige lille pige fra The Ring - hender der kravler op af brønden og ud igennem tv'et - eller det er hun jo ikke rigtigt, og hun havde egentligt heller ikke klædt sig ud some hende..faktisk fik Tina bare min paryk, som jeg havde i overskud (havner tit i situationer, hvor jeg bare brænder inde med en røvful parykker, så var glad for Tina gad nappe den). Men back til The Ring - ligner hun ikke helt vildt den der creepy creepy pige (Sry Tina, men det gør du)?

Le Git er lige ved at lette for at flyve til Bloksbjerg. Mumie-Kathrine wants you to join the army...ahhh ok, det gi'r ik' mening det der, men skal jo kommentere billederne - skal jeg ik'? Jo det synes jeg næsten, så skriver altså bare noget lame ass (hvilket jeg godt ved er MEGET atypisk mig, men leger lidt med forskellige stilarter her på bloggen).

De unge kunne gå i bro.

Den middelunge og mindre unge kunne ikke gå i bro. De kunne derimod kigge ud mellem gelænderstolperne.

Ej yikes Frey! Synes faktisk du er lidt for scary på det billede.

Maria drikker lige lidt velkomsdrink: Teenage-blod. Tina chiller sammen med p'rykken.

Man kan ikke kun få creme eggs her i UK. Man kan også få creme eyes...bare uden creme-delen.

Nååå ja, Sune og Tim endte med at spise og feste lidt sammen med os. De var vist klædt ud som preppy boys, der stemmer konservativt - pretty scary, if you ask me.

Hen på aftenen gad Sune vist ikke være klædt ud længere eller også skræmte han sig selv med sit kostume - I dunno - under alle omstændigheder smuttede han efter middagen i en babse t-shirt og et dødninghoved...så var han igen helt normal i Le Gits verden.

Damn de unge! De efterligner også bare ALT! "Mæææh se Le Git, vi kan også stikke hovederne gennem gelænderstolperne".

SLUT PRUT FINALE, SÅ ER DER IKKE MERE AF DEN HALLOWEEN HALE! 

(HALE = BILLEDERNE DER HER LIGGER PÅ HINANDEN FØLGENDE, SÅLEDES DE SAMLET SET [FOR EN PERSON MED MEGET MEGET GOD FANTASI] LIGNER EN HALE...

 SKRIVER PRIMÆRT 'HALE' FORDI DET RIMER PÅ 'FINALE'...MEN DET HAVDE DU NOK GODT GÆTTET).