Dåb-i-dåb-dåb-i-dåb-dåb-dåb.

Minder overskriften dig om et eller andet? Kan du ikke komme på hvad? Kunne det måske være denne klassiker? Detadetnok. Frisk leg med vokaler der. 

Overskriften skyldes naturligvis, at jeg var til 2 x dåb i DK i weekenden. Lørdag var det niece Liva, der på bedste street vis blev døbt af en komikerpræst i Sømandskirken (eller kan ikke huske hvad kirken hed, men Sømandskirken lyder som et sted for Liva, så det kalder jeg den). Søndag var det Eva's Ellen, der havde besluttet sig for at lade sig døbe på Pinsesøndag - ergo dåb kombineret med halvanden times gudstjeneste. DET VAR FOR FEDT, for det betød, at vi skulle synge 7 salmer. Mmmm elsker at synge med på kirkesalmer. Det er ik' gas. Det er sandhed. Nyder den udfordring, det er at synge med på sangesalmer, jeg aldrig har hørt før og som regel er fuldstændig uden melodi og egentligt kun kan synges af meget dygtige sopraner eller drengebørn.
I får lige en samling billeder fra Livas dag, som simpelthen var så dejlig og hyggelig. Ellens dag var præcist ligeså dejlig - her fik jeg bare ikke taget billeder. Stupid Git.

En fjoget-udseende omgang mødre og en stolt-men-også-lidt-fjoget-udseende-fader. Kan egentligt godt forstå du græmmer dig lidt Livamus.

SÅ helt fantastisk bedårende en lille musselussemøssekysseLiva. Med gult hårbånd.  Tempogenet er tydeligt.

Liva er som I kan se ikke vandt til at have kjole på, så hun har endnu ikke lært, at rigtige damer ikke bare sådan løfter op i skørterne.

Liva blev MEGET glad for sine gaver. Viktor blev også meget glad for især en af Livas gaver.  Den skulle han hele tiden liiiige spørge om det ikke var tid til, at Liva kiggede lidt nærmere på.

Picnic. Come on det er da mega idyllisk det der, hva'?

Louisa og Fila var grillmestre. Jeg påstod også, at jeg var, men det eneste jeg lavede var faktisk at stå i røgen. Jeg vil dog til hver en tid kæmpe for, at det er, hvor meget man lider, der beviser, hvor god en grillmeister man er - ikke hvor meget man arbejder. Så jeg stod og stod bare i den røg hele dagen.

Rosas mor havde lavet de flotteste og lækreste islagkager med Livas fulde navn på. Hapselaps det var god menneskeføde.

Idylidylidylidylish.

Så blev klokken 16 og Liva og alle vi andre var godt brugte, som det vist lige kan anes her på billedet.

En lille London anbefaling til alle mine party peeps.

Det var en sådan en rigtig blæsvejrssøndag for en lille måneds tids siden, at pigerne på billedet og jeg valgte, at nu var det på tide at få kigget nærmere på det der Church. Vi hoppede i noget pink kluns, jazzede fjæsi op med en omgang heftig make up bestående af blå øjenskygge og masser af kinderødt, drak et par drinks og spiste en dejlig morgenmad chez mig, og så drog vi ellers i kirke. 

Det var en bank holiday om mandagen, så der var RIGTIG mange mennesker som havde fået kirkelyster. 99% af dem havde købt billet hjemmefra og de valsede lige ind - vi andre skulle vente i kø til alle med billetter var kommet ind, så det blev da til et par timers venten (ergo køb billetten hjemmefra). Heldigvis var der en del spændende mennesker at kigge på (og jeg fik sendt et par af pigerne hen efter øl til Le Gitsen, så det var faktisk en dejlig ventetid) - her tænker jeg naturligvis primært på Anja og Sara...men Pam and the gang er da også pretty sweet on the eyes.

Konceptet er rigtig rart: 2000 mennesker samles klokken 12 hver søndag i 'The Grand' ved Clapham Junction. Her fester de i fire timer, ser på strip, stand up og what not, men det bedste er helt klart, at man får sine øller, ciders og Smirnoffs i dåser SAMT en pose MED is i, så kan man slæbe rundt på sine forsyninger, som holder sig dejligt kolde...i ca. 10 min for der er ret lummert inde i The Grand, så alt smelter (inklusiv vores fint anlagte og meget tykke lag make up). De har ansat hvad jeg formoder er en flok teenagedrenge til at filme og vise intetanendes kvinders bryster på en storskærm. Her kommer de med opmuntrende hilsner og beder kvinderne om at flashe babser:

Den ene halvdel af de 2000 mennesker:

Den anden halvdel af de 2000 mennesker:

Efter Church tager alle de, der stadigt kan stå op videre til The Walkabout og fester løs indtil klokken 23 hvor det lukker og så er det hjem i seng, så man er frisk til dagen efter. Det er en ret hyggelig måde at tilbringe sin søndag på og jeg vil klart anbefale alle at smutte i Church mindst engang i deres liv.

Flight of the Conchords:-)

Livin' on the edge.

Bogstaveligt talt. Jeg er i DK i anledning af niece Livas barnedåb i overmorgen og Evas Ellens barnedåb søndag. Spædde og Rosa har hooket mig op med rigtig nice overnatning i deres nye lækre Frederiksberg lejlighed (hører jeg et 'Uhhhh'?). Det er jo virkeligt sødt af dem og helt vildt hyggeligt at tulle rundt i lejligheden sammen med den bedste kvartet i verden...jaaa jeg skriver 'kvartet', for foruden Spædde, Rosen og Liva er der jo Arnie. Eller rettere sagt ARNIE. Tøsernes elskede kat. Tøsernes elskede tykke kat (jeg vil ikke skrive fede kat, for så bliver de bare kede af det...men mellem os to, så er Arnie altså nærmere fed end tyk. Jep det er den brutale sandhed...i sandhed brutal). Nu nærmere vi os årsagen til min dette indlægs overskrift. Arnie - det kære bæst - har nemlig sneget sig hen på min madras, hvilket betyder, at jeg i skrivende stund er forvist til kanten af madrassen, mens Arnie lystigt snorker derudaf midt inde på madrassen. Livin' on the edge - get'it? Got it? Good. Så er det sikkert, du fanger dig selv i at tænke ' ahhh Le Gitse, SÅ meget kan sådan en kat da heller ikke fylde - kom ind i kampen Gitchen, du er jo 182/183/184/185-cm-afhængigt af dagen-høj,  moooon ik' du kan puffe ham Arnie af madrassen?? Tjow, vil jeg svare til det - det ku' jeg da godt i teorien...men ogs' kun i teorien, for Arnie er altså på størrelse med ham kattefætteren, som jeg efter en kvik 'fat-cat-google-billedesøgning' fandt frem til:

Forestil dig ovenstående beauty i udstrakt, snorkende og 90%af madrassen-fyldende tilstand, så har du en ret go' fornemmelse af, hvad det vil sige at være Le Git netop nu. Ville du ha' lyst til at puffe til den bad boy der, a'hva'? Ej det tænkt' jeg nok.

Go' nat fra Le Git og den tykke (fede...og meget søde) kat.