30.09.2011

Kæmpetvillingernes fredagsbar...

Er i fuld gang i Frederiksberg Have. Efter en ret sløv start (her var Le Git især langt fra sin vante og yderst stærke ølform) er der nu ligeså stille begyndt at komme gang i løjerne. Ja der er sågar begyndt at komme gæster. Det blir max wild, så kom for hedehulehelvede!

29.09.2011

LivaLis.

I dag er det Liva, der blir besmykket af moster - hun var noget mere tilfreds med at få slynget sådan en kæde om halsen end KatteLis.

28.09.2011

KatteLis.

Fede KatteLis med halskæde. Jeg er muligvis ved at blive lidt af en tosse (eller måske bare 5 år igen) for hygger mig meget med at give kræet smykker på for efterfølgende at afbillede dyret i en hulens fart. Good times. Rock 'n' Roll!

26.09.2011

Et styks stolt blogger.

Er hvad jer er. Nu hvor der for alvor er gang i bloggen igen (som der jo tydeligvis er), smuttede jeg lige en tur forbi Analytics for at få lidt stats på bloggens performance. Du ved stats og performance, ik'. Eller det ved du måske ik'?  'Amen bare lidt bloggerlingo, ikgos. WELL, jeg skulle hilse og sige, den performer bare derudaf. Halløjsa, I er da tossede med gitting... hva'!?! Det er skønt. Tak for det...alle fem. I gør min dag om og om igen.
 Analytics er altså sådan et fornøjeligt redskab, der blandt andet afslører, at gitting... i den organiske søgning er fundet via følgende 10 søgeordskombier:

1. gittingcitywithit
2. gittingcitywithit.blogspot.com
3. anja vodka
4. diarre "i bukserne"
5. drøg hud
6. eddike + ost
7. fattig stue
8. han tissede i bukserne
9. heste tricks
10. knælange

JEG BLIR SÅ ÅNDSSVAGT STOLT, NÅR JEG SER DEN TOP 10 DER!
 Kuldegysninger. Glædestårer. Febervildelse. Jeg er omkring alle følelser! 
Det jeg har knoklet for (ja knokle og knokle, det er self relativt) i 14 måneder har i sandhed givet pote! Gitting...dukker nu op i yderst relevante organiske søgninger - blandt andet når der søges på gittingcitywithit (jf. søgeord nr. 1) og gittingcitywithit.blogspot.com (jf. søgeord 2), men endnu bedre når der søges på 'fattig stue', 'drøg hud' og 'heste tricks'. De ord er jo ESSENSEN af gitting...!! Og se Anja-pige-du-der-rejser-i-sydamerika, du ryger lige lukt ind på en flot 3. plads (som nogle aka 'glasset-er-halvt-tomt-typerne' vil kalde en delt sidsteplads eftersom søgeordskombi 3 tilogmed 10 har performet lige godt/ringe) med søgekombien 'anja vodka'. Tillykke min pige!

Ps: Er rigtig glad for brugen af citationstegn ved nr. 4.
Pps og en smule ude af kontekst: Jeg er simpelten blevet så ellevild med den her sang, som kører på repeat for anden uge i streg:

25.09.2011

Den bedste søndag...

Udspiller sig lige nu i en park i Kbh. Her er hunde. Her er springvand. Og her er familiehygge med vin i rustikke glas. Ahhh. Senere står den på Regnbuetræf. Meget rar søndag.

22.09.2011

Ensom jakke.

Jeg har været til konference de sidste to dage og det har både fagligt og personligt været virkelig spændende (får du lidt opkastsmag i munden af den sætning? 'Amen det er helt ok, for den er da også lidt klam, men var lissom nødt til at skrive det eftersom det var sandheden). Der var en masse eventmagere, der fortalte om deres events. En af dem var Anita Overlev fra Trænafestivalen, som fik lokket mig (og helt sikkert adskillige andre konferencedeltagere) til at komme til festivallen næste år. At hun gav os fribilletter (wuhuu jeg er så herrepriviligeret) hjalp self ogs' på det. Jeg vil helt sikkert benytte min - hvem er med mig? Det ligner altså den mest geniale festival e.v.e.r., så synes sgu vi gør det. Ik'?

Nå men kommer væk fra temaet for dette blog indlæg. Det skal jo handle om ensomme jakker. Jeg har nemlig bemærket, at jeg rigtig ofte bliver mødt af en meget trist og ensom jakke, der hænger som den sidste i en stor og kold garderobe, når jeg er ude at slå til Søren, som jeg fx var i går (læs: til ultra-vigtig-for-min-fremtid-networkings-arrangement). Ved jo godt, det er fordi jeg er 'the life of the party' aka 'lad-os-lave-det-om-til-en-fest-jeg-lukker-og-slukker-kind-of-a-gal' (læs: hende, der er bedst til det der networking, når hun har fået et glas vin eller to), så har ikke noget problem med at lade jakken hænge lidt ud i garderoben (haha) efter alle de andre jakker er skredet. 
Hmmm ved ikke, hvor meget mening det her indlæg gir. Egentlig også ligemeget. Vigtigst er det, at I forstår, at jeg elsker konferencer. Og vin. Og networking efter indtagelse af førnævnte. Og min kærlighed til de tre gør, at jeg er lidt kold i r*ven, når det gælder ensomme jakker. Okay?

Der hænger hun. Ensom dame, 40 år (give and take, ik')

Eeej nu får I altså også lige lidt Bjarne:

21.09.2011

On top of the world.

Eller ihvertfald Dansk Design Center - første parket til cykelløb. Livet er da dejligt!

20.09.2011

17.09.2011

What a night. What a party.

Med løg på! Min fredag aften blev nemlig tilbragt hjemme i mine dejlige 12 m2, hvor jeg hyggede i sengen i selskab med en pakke røget skinkepålæg. Rigtig hyggelig (læs: drønkedelig) aften, som havde været perfekt, hvis ikke det røgede skinkepålæg havde været fyldt med sener eller hvad katten det hvide drøjt-at-tygge-sene-agtig-noget er i røget skinkepålæg. Du tror måske, jeg er ude i en eller anden syret metafor, som du bare sletlslet ikke fatter, når jeg taler om røget skinkepålæg. Men det er jeg altså ikke. Der var røget skinkepålæg i min seng! Og det var vel på en eller anden måde et nyt lavpunkt for Le Git at tilbringe fredag aften på den måde. Kunne ellers godt have lavet sjove ting med sjove mennesker. Sagen var den, at det de ville lave var sådan rigtig sjovt og livsbekræftende, og det eneste jeg VIRKELIGT havde lyst til var at drikke et par pils på en bette bodega og få lidt livsvisdom serveret af en tandløs og ildelugtende kvinde ved navn Daimi...eller måske Tove. Der var ingen takers på den idé blandt mine livsglade venner, så det blev til røget skinkepålæg i min seng i nordvest (kæft jeg bli'r helt depri af at læse den sætning, men også lidt glad for det er altså en sætning, der bare funker). Aftenenes højdepunkter var to telefonopkald: et fra en Kat i London og et fra en Giftekniv i Aarhus. Begge to yderst fornøjelige og fik mig til at savne de to damer og de to byer en smule.

NÅ nok med alt den tristesse. Du ender jo med at tro, jeg er ved at blive en særling der bor med 30 katte på 12 m2, og det er jeg altså ikke. Endnu. Nahaj. I aften har jeg fx tænkt mig at holde en art indflytterfest på mine skønne 12m2. FIESTA INTIME har jeg valgt at kalde den, og jeg har fra morgenstunden været ved at gøre det rigtigrigtig hyggeligt her på værelset. Det røgede skinkepålæg røg (haha) i skralderen og og og æhhh det var så det eneste, der skulle til for at gøre det hyggeligt her. Egentligt ikke meget, når man tænker over det. Kom så kattens hurtigt i stand her på værelset og kan faktisk prale af, at påtrods af, jeg kun har boet her i seks dage, så har jeg været HELT indrettet mere end halvdelen af tiden. Se selv:
Wall of fame. Bemærk venligst hvor store hoveder kæmpetvillingerne har i forhold til deres 5 år ældre søster. Freaky twins!
Billedet er taget FØR det røgede skinkepålæg flyttede ind i sengen og er derfor ikke 100% korrekt. Men tjek lige ud, hvor hyggelig en sengekrog, jeg har skabt mig, Jeg er genial til det med indretning!
Billeder og billeder. De der Andy Warhol - er de bare totalt yt/not? Jeg ved, Sabrina har valgt at opbevare sine i en papkasse...i en kælder...et eller andet sted i København. Er det fordi de bare sletslet ikke er da shizzle længere? Var de nogensinde da shizzle? Please, en eller anden opdater mig! Jeg har så djævlsk svært ved at holde mig på toppen af alle de trends og do's & don'ts, de unger kommer med.
Gode gamle Billy til højre. Og så en ny dame i Ikeas katalog til venstre. Bemærk, at jeg har ALT mit tøj på det der stativ (og over/under det). Jeg har kylet SÅ meget ud (læs: gemt det steder i lejligheden i Aarhus, hvor jeg håber Martin ikke kommer...har dog på fornemmeren, han har fundet det...han skrev noget med nogle sække til UFF, som jeg har  valgt at ignorere).
Spisekrogen. Her ville 'man' nok have placeret sit røgede skinke pålæg. Men jeg er jo ikke underlagt das man, så jeg tog det med over i sengen. Rebel. 
Bor jeg ikke bare mega hyggeligt? Hva'? Jeg er helt ekset med mine egne indretningsevner. Jeg er virkelig talentfuld! 

Sooom du kan se bliver det rihimelig intime til FIESTA INTIME i aften, da jeg forventer mindst 30 gæster (læs: 5 tempoer). Jeg har altså ikke lagt røgslør (er det overhovedet et ord og i så fald:hvad betyder det?) ud for at gøre det ekstra intime...billderne er bare taget med min Iphone (uhhh) som i kombination med shakey hands her giver en røgslørseffekt. 
Nå men nu har jeg brugt meget længere end planlagt på det her indlæg, så stopper altså nu. Glæder mig til at se jer alle til FIESTA INTIME i aften! Møs møøøøøs.



15.09.2011

Tre måneders tavshed...

brydes hermed. Du tror måske, jeg har oplevet alt muligt blogværdigt de sidste tre måneder, hva'? Det har jeg faktisk også. Du tror måske, jeg har tænkt mig at give dig en indsigt i, hvad jeg har oplevet, der er ih og åh så blogværdigt? Det har jeg ikke. Ik lige nu ihvertfald. TIL GENGÆLD får du en live-det-sker-lige-nu-hos-le-Git-update! Det er nyt. Det er spændende. Det er mayonnaise. Ja, du læste rigtigt - mayonnaise. Følgende scenarie har nemlig netop udspillet sig i mit køkken, hvor jeg stod og klemte på en mayonnaise (klemte ikke på den så'n bare for sjov - skulle rent faktisk bruge en klat mayo). Det der sker er følgende: Da jeg trykker på mayoen klapper låget på forunderlig vis sammen!!! 'Amen har du hørt mage til galskab?!?!?! Så er der ellers mayo udoverdethele (eller ihvertfald ud over hele mayotubehullet og mayotubelåget). Det resulterer i, at jeg er nødt til at vaske - ja du læste rigtigt VASKE- min mayo! Sikke en ballade! Nå men det hele endte nu rigtig rigtig fint. Jeg fik mayo (på min broccolisalat - jeg er blevet en rigtig helsefreak), men hvad endnu bedre er: min passion for at blogge (ok, passion er måske lige frisk nok), min trang til at blogge (igen lige en tand for voldsomt et ord), ok min lyst til at lave overspringshandlinger blev igen vakt. I kan godt glæde jer, for det næste halve år står den på specialeskrivning for Le Git ergo masser af overspringshandlinger ergo ergo masser af lækre blogindlæg til jer ala dette. Er I psyched?!?