WHAT A WEEK!

Det er ikke mange ! der har været i overskrifterne her på Gitting... - de ender jo som regel med et diskret . . I dag skulle der altså bare noget lidt stærkere til...det var som om min uge so far krævede det. Altså, har faktisk været en drøngo' uge, men den startede lidt for spændende ud...spændende på den 'jeg-vil-meget-gerne-begrave-mig-her-og-nu-og-bare-blive-boende-i-mulden/under-jorden-4-ever'-måde. Jeg vil spare jer for detaljerne, men kønt var det ikke. Det gode ved rigtig pinlige oplevelser er, at man i dagene efter dem går til verden med et besejret sind - og et besejret sind kan som bekendt ikke besejres (for det er det jo allerede blevet, ikgos - kald mig bare (lomme)filosof-Git). Det betød, at jeg mandag morgen gik til min nye trainee-stilling blottet for nervøsitet! Ikke så meget som et enkelt nervøst-ryste-kind-smil kunne der tvinges ud af  mig. Jeg var i sandhed i sølet. Lad mig illustrere med et eksempel: Da jeg tre timer inde i første arbejdsdag smadrede bordbenet under mit skrivebord, da et af mine (egne) ben (kan ikke huske om det var det højre eller venstre) lige pludseligt og uden varsel spassede ud, så jeg måtte sidde og holde en 200 kg (mindst!!) tung spånplade (hvem skulle have troet spån kunne veje så meget?!?) i mine bare næver, mens min chef måtte rode rundt under bordet for at få bordbenet kilet på plads, var jeg som olie i forbindelse med vand - eller som vand på nano-imprægneret regntøj (for at bruge en mere moderne metafor/et mere up to date billedesprog). Altså det prellede af på mig. Rørte mig ikke. Ja, jeg var urørlig! Ingen røde kinder. (Næsten) ingen lamme kommentarer. Forstår du, hvad jeg prøver at sige til dig? Jeg var besejret! Besejretheden har sørme varet nogle dage, så har egentligt klaret de første fire trainee-dage ret fint (nogle rigtig spændende dage btw. - har været så mange steder og mødt så mange seje mennesker. Fra Udenrigsministeriet til Kødboderne 18. 'Nuf said, right?!?). 

Nå men besejretheden er så småt ved at gå af mig. Det har så også krævet adskillige timers samtaleterapi med Spædde, Rosa, Liva (hun kom med nogle meget indsigtsfulde kommentarer i form af Duplo-klodser, der blev stablet på utrolig sigende vis), MM, Linda, Katten-i-London, Spædde+Rosas-veninde-Sabrontosaurus...og så også tilfældige mennesker sådan rundt omkring i København. Og nu er jeg ved at være tilbage i en slags topform. Tror en uge i Laaas Paaaaalmas nok skal bringe mig tilbage i total vinder-form. På godt og ondt. Det er som om, at steder som fx. Laaaas Paaaaalmas har en helende effekt på mennesker. Vil du ikke give mig ret? Altså stranden, solen, jetsetlivet, latinoerne, pulsen, blablabla, der er at finde i byer såsom Laaaas Paaalmas kan jo få enhver slagen kriger til at føle sig som 'the king (queen i mit tilfælde) of the world'. Ik'?

Fik jeg nævnt, at jeg skal til Laaaas Paaalmas? 

Nå men det skal jeg altså. Jeg vil gerne lære at surfe, mens jeg er på de kanter. Med min klodsethed, skulle det jo gerne føre et par nye pinlige historier med sig, så dem kan du jo glæde dig til at få, når jeg kommer hjem. Må se om jeg kan få en eller anden surferdude til at knipse et par billeder af mig i våddragt - bare den i sig selv (altså med mig inden i) forestiller jeg mig kan give materiale til et par pinligheder. Ellers så skal MM'se (ja rejser sguda ikke til Laaaas Paaaalmas alene!!! Hvor stor en taber/social-retarderet tror du egentligt jer er?!?) bare hygge godt og grundigt med en drinks, lidt lækker mad, en go' bog og sådan. Forslag til gode bøger modtages btw gerne. Men det skal altså være en rigtig go' læseoplevelse, tak. Ikke noget braller (dvs. ingen Elsebeth Egholm, vel MM...dem har jeg nemlig læst:-)). Send gerne læseforslag til ettig82@gmail.com, da kommentarfunktionen her på bloggen ikke virker. Har vist ikke virket i snart seks måneder. VED der er blevet kommenteret. For kommentatorerne har nemlig IRL kommenteret på, hvorfor deres kommentarer ikke er at finde i kommentarfeltet på Gitting...Når jeg så efterfølgende har tjekket Gitting...for føromtalte kommentarer, har de ikke været at finde i kommentar-moderationen. Ergo, den dur ik' (eller også er nogle af kommentatorerne nogle satans løgn-pelse). OK, nu er det vist ved at være tid til, jeg runder af, for det her er da vist ved at blive en kedelig omgang. Jeg pardon'er, men besejrede mennesker er ikke nødvendigvis sjove og feeede at høre på. Derfor vil jeg også til at droppe den besejrethed der. Le Git er jo bare bedst, når hun er sjov&feeed. 'Aight!

Hovsa. Apropos surferdudes, skal vi så ikke i fællesskab lige nyde dette nummer? Jov vi ska da.

m

Fakesnake & Hindbærbobler.

Jeg har fået en del spydige - ja spydige eller måske endda nærmere ondskabsfulde - "prik" omhandlende min blogning...eller mangel på selvsamme. Det er nu kommet så vidt med disse "priks", at jeg ikke ser anden udvej end at dele mit mere end uspændende liv med jer. Det er ikke det vilde, der sker her i Gittingcity-wannabe-specialeskriver-land. Jovist, der sker da fantastisk dejlige ting sådan hist og pist. Livas 1 års fødselsdag, spontan-og-meget-sen-fredags-bytur med Lolo og hendes kollegere, løbeture i det smukke efterårsvejr (ej ok jeg fylder tydeligvis snart 30 - ÅH SHIT - må snarligst blive opdateret på de unges lingo, så udsagn som "løbeture i det smukke efterårsvejr" kan blive erstattet af noget mere hipt (jep 30 år om under 4 måneder, så bruger man udtryk såsom "hipt)), og så var der også en indflytterfest i lørdags. En værre en af slagsen. Puha! Det er den, det skal handle om i dag. Jeg ved godt, der er folk derude, som er ved at være liiiidt trætte af at høre om mine drukeskapader, men jeg føler en forpligtigelse til at dele dem med jer (læs: dig du ene trofaste læser. Hvem end du er. Sød og smuk er du helt sikkert. Og garanteret meeega klog med en underspillet, dog tenderende genial, humor. Du kunne faktisk være mig. SHIT tænk, hvis du er mig!! Ergo jeg er Gittings... eneste læser OG dermed også vedkommende, der har prikket ondskabsfuldt til mig!...)

Ej ok er ikke på noget syretrip, selvom det helt sikkert godt kan virke sådan. Vil faktisk bare give indlægget her lidt volume, for skylder jo lidt på både blog- og volume-fronten. Derfor trippede jeg lige lidt. Er da...ehem...ganske sikker på, vi er flere, der nyder...eller ihvertfald føler en vis tvang/pligt til at læse Gitting...Er vi ik'?

Nååå men ville også bare sige: du' dejlig du kære læser (og det' jeg bestemt også).

Tilbage til min seneste drukeskapade. Den var egentlig ikke så slem - ihvertfald ikke, hvis den var foregået for et halvt liv siden på Rosborg Amtsgymnasium iført en godt brugt fakesnaketop, polyester nederdel tilsat et par meget vidde polyesterbukser og med nogle særdeles afbarberede øjenbryn til at ful(d)ende looket ...(den forrige parentes gav da vist ikke meget mening. Men er altså ligeglad. Sletter den ik'). Sagen er bare, at det der skete, skete ikke for den 15-årige udgave af mig, men for den snart-30-aka-burde-vel-opføre-sig-som-en-voksen version af mig. En version jeg på mange måder holder mere af end den 15-årige. Fx har jeg meget mere øjenbryn nu (nogle (læs: mange) vil sige, at det er for meget og for sort et øjenbryn til mit face og til min blonde (læs: gule) manke. Men til dem siger jeg "visse vasse - øjenbryn er the shizzle - jo mere, jo bedre). Min kærlighed til både fakesnaketoppe og polyester i ALLE afskygninger har dog været konstant siden 15-års alderen og noget siger mig, den forbliver konstant til den dag, jeg søger mod de evige jagtmarker. Er jo wild med det lårt. Så kom jeg da vist ud på et sidespor - det gør man jo nemt, når snakken/monologen falder på lækre materialer og design'er. Fokuser Le Git. Dagens/månedens indlæg skulle jo omhandle lørdagens indflytterfest og den tilhørende drukeskapade. Yes, altså var til indflytterfest ved en, der hedder Theo. Først var det en meget svedig affære (her bruger jeg ordet i dets mest oprindelige betydning og altså ikke på den "unge-lingo-agtige-måde", hvor svedig vel bedst kan oversættes med "def". Svedig bruges i denne sammenhæng, hvor jeg fortæller om indflytterfesten, som i JEG VAR DRIVVÅD AF SVED. Så skulle der ikke være tvivl om, hvad jeg mener, vel?). Sveden fordampede dog. Det gør det skidt jo (heldigvis) og jeg fik drukket et par Gin T's og konverseret sådan som voksne gør. Jeg siger dig: jeg konverserede derudaf. Om relativt interessante ting. Jeg var næsten ikke plat. Det var en helt ny oplevelse!! Meget spændende at lege voksen. Legen sluttede dog efter en time, hvorefter jeg brugte en stor del af natten på at lade folk springe foran i køen til toilettet, da jeg havde fundet mig en lille flok mennesker lige ved toilettet, som var i humør til at være platte. Det var dejligt. Og trygt og rart. Bare megasvært at stoppe med det platte igen, så jeg lavede en Tour de Plat ud i køkkenet, hvor jeg var lidt mere plat, derefter ud på dansegulvet, hvor platheden nåede nye højder ved hjælp af kropslig fortolkning og så...bum. Så ved jeg ikke, hvad der skete. Eller det ved jeg godt, men i håb om, at jeg en dag får et job OG kan få lov at beholde det, vil jeg undlade at komme med detaljer. Vil bare sige: det var ikke kønt og så har det betydet, at jeg har været nødsaget til at indtage umenneskelige mængder af denne E-nummer suppe bare for at kunne føle mig nogenlunde som et menneske igen:

Åhh Hindbærbobler! Det er forbandet med dig. Jeg kan jo absolut ikke stoppe, når først jeg er kommet i gang. Netop af den årsag tillader jeg kun mig selv disse to liter 'peace of heaven' (hæææ har ikke lyst til at rette min fejl - sguda meget federe at skrive det på den måde der) når den er heeeelt gal. Det har den ikke været i nogle år - ikke før i lørdags ihvertfald. Noget godt kom der dog ud af fuldheden - overnattede nemlig på MM's mega lækre sofa og kunne dagen efter få genopfrisket nattens hændelser. Og det er jo som bekendt ALTID rigtig, rigtig rart at få øjenvidneberetninger, når man har lavet ballade. Rigtig rart. Heldigvis tager jeg ikke MM's ord for gode varer, da hun (efter eget udsagn) selv var en lillesmule/meget tipsy. Sikke et kønt par vi to lange tosser er. 

På fredag står den på J-dag. En dag jeg ikke rigtig har fejret siden...vel siden jeg var 15 vil jeg tro, da jeg ALTID har skulle arbejde dagen efter. Bliver ekstremt spændende, hvordan den gamle røv med nul alkohol-tolerance her klarer sådan en affære. Stay tuned. Måske der kommer en lille historie om Le Gits J-dag. Måske (og langt mere sandsynligt) gør der ikke.

Møs møs røvhuller!