Psssst...

Har du set det her indlæg: http://gittingcitywithit.blogspot.com/2012/03/jne-i-kn-atten.html? Synes du også det ligner at katten er ved at brænde op indefra? Det gør det lidt, gør det ik'? EJ ok, det er en ret morbid kommentar, Le Git. Ændrer den lige til: "Synes du også det ligner, at katten har lasersyn og at den med sit lasersyn prøver at sætte ild til M&M'sene...eller måske det er i virkeligheden er fotografen aka mig, Le Git, den er ude efter!!". Ups. Gulp. Den lader vi lige stå...

"Moster Le Git for helvede!"...

tænker Liva sikkert mens hun for 10. gang i løbet af den forgangne weekend fik mosters baller rettet lige mod sit hoved mens selvsamme moster spruttede pruttelyde og dermed også voldsomme mængder mundvand udover det hele. Heftige sager. Muligvis ikke helt ok at udsætte yndige bette niece for den slags i så ung en alder, men synes ligeså godt hun tidligt kan blive præsenteret for en bred palet af livets herligheder - herunder naturligvis også mosters flade popo HELT tæt på.

"Chjak Chirac, jeg fik et chok"

Øjne i k/n-atten.

Kr(G)i(tte)se.

Kan du huske mig? Det er mig. Hende den lange, du ved. Yup, jeg er tilbage - om du vil det eller ej. Og denne gang har jeg noget på hjertet. "Bvadr", tænker du nok,"nooooget på hjeeeertet" (ytrer du på en forvrænget-stemme-tungen-ud-af-halsen-agtig-måde) Jeg bebrejder dig ikke, for faktum er, at mennesker med noget på hjertet kan være en...bøbøbøb....lillesmule trælse at høre på. Nu er jeg så en af de mennesker. Så'rn er det bare.

Min "lyst" til at dele, hvad jeg har på hjertet med dig udspringer af det faktum, at jeg er en 185 centimeter lang populistisk vendekåbe. Og jeg er stolt af det! Yiiir! Det er de færreste, der springer med på den nyeste dille med så stor indlevelse, villighed og naivitet som Le Git her...tit og ofte omkring det tidspunkt, hvor dillen er ved at være en outdated en af slagsen. DET ER DER JEG FOR ALVOR SÆTTER IND. Jeg nævner i flæng: - Fake Buffalosko købt på udsalg i Føtex sommeren 1997 (helt sikkert et par år for sent til rigtig at være smart)

- Permanent af HELE Le Gits manke vinteren 1998 (det var præcist et årti efter det look rigtig havde rocket.    Det var for sent, for meget og forkert, så naturligvis valgte jeg at lade mine tisgule hårstrå blive forenet med en yderst potent permanent)

- At flytte ind på 12 m2-stort værelse som 29-årig (her skulle jeg have nøjes med det første af slagsen tilbage i 2003. Det kan bare umuligt være "cool" IGEN at flytte ind på 12 m2 som 29-årig). 

MEN MEN MEN, der er så også gange, hvor jeg har været "Ride on Time" (det var så'n lille musik reference til de kvikke af jer - hvis der da overhovedet er nogen på den anden side....som er kvikke [ha. ha.]). Da De Radikale indtog Danmark med deres kaffe-latte og dame-med-håndtasken-politik hoppede jeg fluks med på den vogn og satte en stort, fedt X ud for liste B. Men ikke lang tid efter fik Villy og alt hans rulam fat i mig (og folk fem år yngre end mig) og så var jeg SF'er langt langt ind i sjælen...-agtigt. Og kan du huske et parti, der hed CD? (Her henvender jeg mig primært til røvhuller på min alder).Det havde en kort gen-opblomstring i starten af 00'erne - den opblomstring blev naturligvis opfanget af Le Git populisme-radarvog en kort, men hed affære indledt. Og så videre og så videre. Ikke flere eksempler fra min dystre fortid (OBS! Info til den røv, der nu sidder og pønser på at finde gymnasiebilleder af Le Git med en halv meter høj gul-krøllet glorie på toppen af den 185 cm lange krop og 10 cm gummi i bunden af den [altså Buffaloskoene - sguda ikke noget sygt sort-rågummi-på-den-x-rated-måde, dit klamme dyr], får tæsk. Kort sagt: tæsk. Tæsk med min lange slatne arme og måske jeg også bringer de trætte tredive-årige ben i spil. Du ryger rundt, gør du. Så DROP den idé!). 

Nu til nutiden: det jeg vil frem til med den lille hyggelig walk down memory lane og de små kærlige løfter om fysisk legemebeskadigelse, er at fortælle, hvad jeg har på hjertet pt og de næste tre måneder. Jeg vil endnu engang hoppe med på en modedille - den vildeste dille jeg nogensinde har oplevet. Nemlig finanskrisen! Yes! Finanskrisen er the shizzle, og jeg skal have et stykke af den pie. Mmmm. Ligesom jeg fik et dejligt stykke af den pie, der hed Nik&JAy-upsiwupzi-martini-i-min-jacuzzi-blå-kings-og-damer-natten-lang-mens-jeg-drikker-noget-dyrt-men-ikke-så-velsmagende-cognac for et par år tilbage, vil jeg nu gå over i den anden grøft og leve krisen ud med krop og sjæl. Jeg ser det som udrensning af sjælen - et 'tjek' af min værdier og aktivering af de værdier, jeg gerne vil leve efter, en måde at leve et simplere liv, en #%&/%¤""#% VISSEVASSE - jeg ser det ikke som noget som helst andet end, at jeg ER FLAD. BROKE. LAVVANDE-I-KASSEN-AGTIG og derfor er nødsaget til at erhverve mig en ny identitet. Farvel til Nik&Jay...goddaws til KÅL, RUGBOLLER og nul alkohol. Ja. Det er sandt. De næste tre måneder bliver sans alkohol. Ikke så meget som en dråbe må løbe igennem Le Gits svælg. Med min indkomst (som er lige rundt regnet 0 kroner) er der ikke råd til mange kålhoveder, når først bajerne er betalt. Ergo No bajs. Bli'r sgu spændende. Har jo levet præcist halvdelen af mit liv på en måde, der inkluderede alkohol mere eller mindre hver weekend. Men ikke mere. KRISEN SAYS NO. Og det samme gør jeg så - følg min nye identitet her på Gitting...og husk krisen er det nye sort. 

Vi blogges ved - jeg satser på at få frigivet en masse blogtid nu, hvor jeg ikke skal bruge lørdag/søndag med at ligge bomstille i forsøget på at holde tømmermændende i skak...

Inden jeg smutter helt, får du lige et billed af kål, et billede af rugboller, og et kig til mine tæer. Jeg skulle hilse fra dem allesammen og sige "Merry Finanskrise". Det er hermed gjort.