Farvel kære danske smørrebrød, so long fiskefilet med remu, ciao ciao kære sild med det hele, au revoir trekants-rejeost (!?!) og på gensyn kridhvidt franskbrød med rejer.
Serviceinfo: denne tallerken smørrebrøds-guddommelighed serveres i Petersens familiehave på Frederiksberg, København. Hvis du ikke synes, det er en fest at få serveret dit smørrebrød på hospitals-metal-tallerkener, kan jeg oplyse, at det kun var mig, der fik sådan en. Resten af selskabet fik det på de fineste grønne porcelænstallerkener. Forresten meget hyggeligt at drikke øl og spise i sådan en have omgivet af storrygende og snapsedrikkende pensionister, der muligvis er af en lidt anden politisk overbevisning end jeg selv. Det får hermed min varmeste anbefaling.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar