11.04.2011

Madlavning, parker og dokumentation på, at jeg er i live.

Der var jeg sgu lige. Det er mig til venstre til de af jer, der har glemt, hvordan jeg ser ud. Til højre har vi Anja. PresseAnja. Ful(d)hamAnja. Kært barn har mange navne. Vi står lige med en is i Battersea Park. Det er lørdag, som i den forgangne, og vi var ude efter råhygge. Og fik det.

Jordbær badet i sparkling water. Jeg er sgu blevet posh.

Efter parken ville Anja og jeg lave lækker mad. Så det gjorde vi og det ene tog det andet og pludseligt var vi i en park igen. Anja tog sig nemlig lige en overnatter på vores sofa (den til venstre på billedet I så i går). Hun beskrev den som terapeutisk. Jeg kan kun give hende ret. Søndag formiddag smuttede vi op på the Common (Clapham Common i lægmands tale). Det er nemlig også en dejlig park - ikke så smuk som Bat'sea Park, men dejligt fyldt med mennesker, så der var fattigmandstv for alle pengene. På billedet ser I Anjas hænder, der smuldre en luns cheddar ud over nogle dejligt store champs. Madtemaet var ost. Det går man aldrig gal af.

Anja steger bøfs.

Det færdige resultat. Tomatsalat med mozzi og ostefyldte oliven. Ostegratinerede champs. Pasta con käse.

Anja hælder bær i en kande. Vi kaldte det sommerdrink. Og så drak vi det. Den. Det (der var ret meget slam i).

1 kommentar: