Det er ikke mange ! der har været i overskrifterne her på Gitting... - de ender jo som regel med et diskret . . I dag skulle der altså bare noget lidt stærkere til...det var som om min uge so far krævede det. Altså, har faktisk været en drøngo' uge, men den startede lidt for spændende ud...spændende på den 'jeg-vil-meget-gerne-begrave-mig-her-og-nu-og-bare-blive-boende-i-mulden/under-jorden-4-ever'-måde. Jeg vil spare jer for detaljerne, men kønt var det ikke. Det gode ved rigtig pinlige oplevelser er, at man i dagene efter dem går til verden med et besejret sind - og et besejret sind kan som bekendt ikke besejres (for det er det jo allerede blevet, ikgos - kald mig bare (lomme)filosof-Git). Det betød, at jeg mandag morgen gik til min nye trainee-stilling blottet for nervøsitet! Ikke så meget som et enkelt nervøst-ryste-kind-smil kunne der tvinges ud af mig. Jeg var i sandhed i sølet. Lad mig illustrere med et eksempel: Da jeg tre timer inde i første arbejdsdag smadrede bordbenet under mit skrivebord, da et af mine (egne) ben (kan ikke huske om det var det højre eller venstre) lige pludseligt og uden varsel spassede ud, så jeg måtte sidde og holde en 200 kg (mindst!!) tung spånplade (hvem skulle have troet spån kunne veje så meget?!?) i mine bare næver, mens min chef måtte rode rundt under bordet for at få bordbenet kilet på plads, var jeg som olie i forbindelse med vand - eller som vand på nano-imprægneret regntøj (for at bruge en mere moderne metafor/et mere up to date billedesprog). Altså det prellede af på mig. Rørte mig ikke. Ja, jeg var urørlig! Ingen røde kinder. (Næsten) ingen lamme kommentarer. Forstår du, hvad jeg prøver at sige til dig? Jeg var besejret! Besejretheden har sørme varet nogle dage, så har egentligt klaret de første fire trainee-dage ret fint (nogle rigtig spændende dage btw. - har været så mange steder og mødt så mange seje mennesker. Fra Udenrigsministeriet til Kødboderne 18. 'Nuf said, right?!?).
Nå men besejretheden er så småt ved at gå af mig. Det har så også krævet adskillige timers samtaleterapi med Spædde, Rosa, Liva (hun kom med nogle meget indsigtsfulde kommentarer i form af Duplo-klodser, der blev stablet på utrolig sigende vis), MM, Linda, Katten-i-London, Spædde+Rosas-veninde-Sabrontosaurus...og så også tilfældige mennesker sådan rundt omkring i København. Og nu er jeg ved at være tilbage i en slags topform. Tror en uge i Laaas Paaaaalmas nok skal bringe mig tilbage i total vinder-form. På godt og ondt. Det er som om, at steder som fx. Laaaas Paaaaalmas har en helende effekt på mennesker. Vil du ikke give mig ret? Altså stranden, solen, jetsetlivet, latinoerne, pulsen, blablabla, der er at finde i byer såsom Laaaas Paaalmas kan jo få enhver slagen kriger til at føle sig som 'the king (queen i mit tilfælde) of the world'. Ik'?
Fik jeg nævnt, at jeg skal til Laaaas Paaalmas?
Nå men det skal jeg altså. Jeg vil gerne lære at surfe, mens jeg er på de kanter. Med min klodsethed, skulle det jo gerne føre et par nye pinlige historier med sig, så dem kan du jo glæde dig til at få, når jeg kommer hjem. Må se om jeg kan få en eller anden surferdude til at knipse et par billeder af mig i våddragt - bare den i sig selv (altså med mig inden i) forestiller jeg mig kan give materiale til et par pinligheder. Ellers så skal MM'se (ja rejser sguda ikke til Laaaas Paaaalmas alene!!! Hvor stor en taber/social-retarderet tror du egentligt jer er?!?) bare hygge godt og grundigt med en drinks, lidt lækker mad, en go' bog og sådan. Forslag til gode bøger modtages btw gerne. Men det skal altså være en rigtig go' læseoplevelse, tak. Ikke noget braller (dvs. ingen Elsebeth Egholm, vel MM...dem har jeg nemlig læst:-)). Send gerne læseforslag til ettig82@gmail.com, da kommentarfunktionen her på bloggen ikke virker. Har vist ikke virket i snart seks måneder. VED der er blevet kommenteret. For kommentatorerne har nemlig IRL kommenteret på, hvorfor deres kommentarer ikke er at finde i kommentarfeltet på Gitting...Når jeg så efterfølgende har tjekket Gitting...for føromtalte kommentarer, har de ikke været at finde i kommentar-moderationen. Ergo, den dur ik' (eller også er nogle af kommentatorerne nogle satans løgn-pelse). OK, nu er det vist ved at være tid til, jeg runder af, for det her er da vist ved at blive en kedelig omgang. Jeg pardon'er, men besejrede mennesker er ikke nødvendigvis sjove og feeede at høre på. Derfor vil jeg også til at droppe den besejrethed der. Le Git er jo bare bedst, når hun er sjov&feeed. 'Aight!
Hovsa. Apropos surferdudes, skal vi så ikke i fællesskab lige nyde dette nummer? Jov vi ska da.
m
Ingen kommentarer:
Send en kommentar