16.06.2011

Dåb-i-dåb-dåb-i-dåb-dåb-dåb.

Minder overskriften dig om et eller andet? Kan du ikke komme på hvad? Kunne det måske være denne klassiker? Detadetnok. Frisk leg med vokaler der. 
Overskriften skyldes naturligvis, at jeg var til 2 x dåb i DK i weekenden. Lørdag var det niece Liva, der på bedste street vis blev døbt af en komikerpræst i Sømandskirken (eller kan ikke huske hvad kirken hed, men Sømandskirken lyder som et sted for Liva, så det kalder jeg den). Søndag var det Eva's Ellen, der havde besluttet sig for at lade sig døbe på Pinsesøndag - ergo dåb kombineret med halvanden times gudstjeneste. DET VAR FOR FEDT, for det betød, at vi skulle synge 7 salmer. Mmmm elsker at synge med på kirkesalmer. Det er ik' gas. Det er sandhed. Nyder den udfordring, det er at synge med på sangesalmer, jeg aldrig har hørt før og som regel er fuldstændig uden melodi og egentligt kun kan synges af meget dygtige sopraner eller drengebørn.
I får lige en samling billeder fra Livas dag, som simpelthen var så dejlig og hyggelig. Ellens dag var præcist ligeså dejlig - her fik jeg bare ikke taget billeder. Stupid Git.
En fjoget-udseende omgang mødre og en stolt-men-også-lidt-fjoget-udseende-fader. Kan egentligt godt forstå du græmmer dig lidt Livamus.
SÅ helt fantastisk bedårende en lille musselussemøssekysseLiva. Med gult hårbånd.  Tempogenet er tydeligt.

Liva er som I kan se ikke vandt til at have kjole på, så hun har endnu ikke lært, at rigtige damer ikke bare sådan løfter op i skørterne.
Liva blev MEGET glad for sine gaver. Viktor blev også meget glad for især en af Livas gaver.  Den skulle han hele tiden liiiige spørge om det ikke var tid til, at Liva kiggede lidt nærmere på.
Picnic. Come on det er da mega idyllisk det der, hva'?
Louisa og Fila var grillmestre. Jeg påstod også, at jeg var, men det eneste jeg lavede var faktisk at stå i røgen. Jeg vil dog til hver en tid kæmpe for, at det er, hvor meget man lider, der beviser, hvor god en grillmeister man er - ikke hvor meget man arbejder. Så jeg stod og stod bare i den røg hele dagen.
Rosas mor havde lavet de flotteste og lækreste islagkager med Livas fulde navn på. Hapselaps det var god menneskeføde.
Idylidylidylidylish.
Så blev klokken 16 og Liva og alle vi andre var godt brugte, som det vist lige kan anes her på billedet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar