I lørdags var vi til Guy Fawkes-fyrværkeri i Battersea Park. Det var fænomenalt flot og fedt. Jeg tog en MASSE billeder og optog også RIGTIG MEGET spændende fyrværkeri-video. Ville vise dig både billederne og video-optagelserne, hvis ikke det var fordi, at billeder og video af fyrværkeri rangerer oppe omkring at høre andre mennesker genfortælle deres drømme i uinteressanthed (ik'gos Lolo?). Til gengæld kan jeg fortælle, at vi stod helt oppe foran til fyrværkeriet og blev brølet igennem af en masse dejlige sange. En af dem var den her:
Maria havde lidt interessant trivia om den her sang. Tilsyneladende skrev Freddie den efter at have fået foræret en flok trækkerdrenge. You do the math. Stadigt en go' sang, men teksten kryber efter den historie ind under huden på én på en lidt anden måde, end da man levede i uvidenhed og troede, at det bare var en def partysang. Eller er det bare mig, der var naiv?
Well, inden fyrværkeri spiste vi hos Kathrine. Mange lækre hapser var hvad vi indtog.
Superspændende billede. Vild aktion. Efter fyrværkeriet var der fest hos Maria og hendes roomies. Og så i byen. Og så først hjem sent næste dag. Nogle stykker af os endte i Stockwell. Ved ikke helt, hvilken club, vi var på, men måske det var den her? Ved det ikke, men sjovt var det og fik danset en masse, brugt en masse penge på taxa, set mange hotdogs ryge ned i svælget på folk (og også ret meget ud over det hele). Jeg overnattede hos Maria, og da jeg dagen efter spadserede hjem, købte jeg dem her: Tjaa, de er jo helt åbenlyst søde, men det var ikke kun derfor, jeg købte den. Købte den lille pingvin, fordi den mindede mig om Eva aka Kölva. Tror bare godt, hun ville kunne li' sådan en bette en. Pingvinen skulle ikke være alene i den kolde vindueskarm, så Bambi kom også med. Hmm køber tit nogle lidt syrede ting, når jeg har alkohol i blodet. Har et helt klædeskab, der beviser det, hvis du skulle være i tvivl. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar