Flucloxacillin & Phenoxymethylpenicillin tar livet af mine nye bedste venner.

Siden klokken 16 i går eftermiddags har min verden set sådan her ud:

Har nemlig fået en infektion i min fod og kan virkeligt ikke komme i tanke om et mere interessant og blogværdigt emne.

Jaaa den ligner faktisk meget godt sig selv bare i en smule mere hævet og rød tilstand. Would you believe it - jeg fik infektionen i min fod af min træningssko! Ja, nu tror du jo helt sikkert jeg lyver, men er faktisk begyndt at træne i et dejligt træningscenter, hvor der også er en stor svømmehal og en skøøøn sauna - det er det nye sunde mig...eller sund og sund - tyller jo stadigt umenneskeligt meget alkohol hver weekend (læs: dag). Nå men det her sundhedsregime førte altså til en infektion i foden. Det var nemlig sådan, at da jeg skulle hjem fra gym i torsdags, havde jeg som altid sluttet den hårde træning af med at plaske lidt rundt i svømmeren og stege i saunaen (primært det sidste - og JA jeg var i bad mellem gym og svøm, hvor klam tror du egentligt jeg er?!?). Efter mit andet (ANDET) bad opdagede jeg, at jeg ikke havde fået rene sokker med, og da jeg jo er komplet gennemblødt fra toptiltå selv efter blot få minutters træning, kan du nok gætte, at min træningssok ikke just tiltalte mine rene og tørre fusser. Derfor hoppede jeg sokkeløs i gymskoene og travede hjemad. Da jeg kom hjem opdagede jeg, at gymskoene (FUUUUCK det bli'r en lang/kedelig historie det her - lissom jeg kan li' dem:-)) havde gnavet et lile hul i min ellers så sejhudede hæl. Det er så det lille hul, der er blevet inficeret. Det var dog først mandag morgen jeg opdagede, at min fod var noget større, rødere og ømmere end normalt - om den har været det hele weekenden er ikke til at sige, for jeg skvulpede rundt i Jägerbombs og Jack&Coke (som btw er min nye yndlingsdrink, takfordiduspurgte), så mine fødder levede rimeligt meget deres eget liv indtil mandag morgen.

Efter halvanden døgns bearbejdning, fik min dejlige chef Vibs overtalt mig til at gå til læge, og det var godt, for lægen (som var en flot indisk dame med de største øjne, jeg nogensinde har set, jeg siger dig, de var så store som tekopper og tror ikke bare det var chokket over min klammofod, der gjorde dem så store, tror sgu hun render rundt med kæmpeøjne 24/7) kiggede på foden og spurgte mig om jeg havde en stærk mave (forklaring på mave-fod relationen følger). Der rodede jeg mig ud i en ret lang forklaring om, hvordan jeg opfatter mig selv som havende en ret stærk mave (sådan indeni), men at jeg da synes den nogle gange modbeviste min opfattelse (her henviste jeg bl.a. til Spædde&Rosas bryllup)...anyways, hun  havde for længst tunet ud (lissom mange af jer helt sikkert ogs' har gjort nu) og tastet STRONG STOMACH ind på sin computer samt printet en recept ud på en omgang penecillinkur, der starter med 48 timers atombombing af bakterier med bivirkning i form af diarré (jeg er 20 timer inde i kuren og begynder at mærke en velkendt rumlen i maven - ja puha pardon my french) og så ellers 10 dages normalt bakteriebombning forhåbentligt uden samme bivirkninger. Det vil sige, jeg skal spise nedenstående stak af mugsmagende tabletter og bruge et par døgn med foden oppe/på toilettet og det altsammen på grund af verdens mindste sår. Det synes jeg altså er fascinerende, og jeg bøjer mig i støvet for mine nye bakterievenner nede i foden, for de er sgu sejere end jeg nogensinde bliver.