Blue Elephant.

Damerne og jeg var på besøg på en næsten magisk restaurant. Den hed og hedder the Blue Elephant og der serveres en omgang mean thai mad. Altså, restauranten var magisk-ish, fordi der var små bække og broer derinde, planter og blomster-gejl fra gulv til loft, og så kunne man vist sidde ude i vandet og spise. Very special. Very nice. Og altså the God honest truth - ikke en Le Git løgn. Nå men på trods af alt det jazz, der var smækket ind i restauranten, var den ikke blot ren facade - maden var også meget lækker og ikke speciel dyr. Og det stærke var stærkt. Og det med ingefær smagte af ingefær. Og ja, det samme kunne jeg sådan set sige om korianderen. Så det gør jeg. Det med koriander smagte af koriander. Und so weiter. Nu følger der lidt billedespam - værsgo':

Jeg siger Konnichiwa til vores flinke (omend lidt steneren) tjener. [I crack me up].



Et glimt af bækken med fisk og siddeplads?

Fiskedeller, øjnesuppe, ærtesalat.

Og til sidst vores starter - amuse bouche.