Lørdag smuttede Mette og jeg til Camden, for at finde gaver til en meget særlig lille dame og en meget vigtig lille mand. Dem fandt vi hurtigt og var glade for at kunne slippe ud af menneskemylderet rimeligt snap. I min kådhed over at være på vej væk fra menneskehavet, valgte jeg at købe en belgisk vaffel. Med chokoladeis. Noget som jeg aldrig gør og nu ved jeg hvorfor. Jeg havde den vaffel og det is ud over det hele. Det synes, Mædde åbenbart så meget kækt ud, så hun ville også smage. Så havde vi begge det ud over det hele. Det var omkring det tidspunkt vi blev ramt af et grineanfald. Et af dem, hvor man laver mærkelig bevægelser med underkroppen i forsøget på ikke at tisse i bukserne. Grineanfaldet begyndte mens jeg var ved at tage en stor bid af chokovaflen, hvilket resulterede i, at jeg spyede voldsomme mængder snot ud af næsen. Så havde vaflen snot ud over det hele. Og Mædde og jeg måtte kapitulere og vælte ned på astfalten i en stilling og med nogle grin, der for forbipasserende vel mest af alt lignede og lød som et par meget skandinavisk-udseende grædekoner ramt af epileptiske anfald. Hele scenancen (indtil to sekunder før det går heeelt galt) kan du få et par glimt af her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar