Jaa, det er ikke mange blog-indlæg, det er blevet til den sidste uges tid. Det er fordi jeg har RØVkedet mig. Mæææhh. Der er virkeligt sket NADA. Ingen spændende mennesker, nul sjove oplevelser, i seng klokken 22 - op klokken 7. Gråt med gråt på - måske krydret med lidt forvasket hvid og en smule beige, men så heller ikke mere. Ergo BOOOORING.
Det vildeste der er sket i den sidste uges tid, skete faktisk i tuben på vej hjem her til aften. Der var naturligvis ingen siddepladser, så stod op og svedte med en hånd om en fedtet stang, som jeg delte med to andre mennesker. Mens jeg stod der og lyttede til Billy Jean på Ipotti, fornemmede jeg en klam hånd, der sagte berørte min. Det var en af de to andre stang-holdere, hvis hånd var gledet ned til min (sikkert fordi stangen var totalt greasy). Nå, men jeg rykkede så min hånd længere ned, men sørme om hans også gled derned (det her sker btw altsammen i løbet af et splitsekund). Så tog jeg da bare og løftede min hånd højt op på stangen, men i samme sekund, jeg gør det, så gør manden det samme. Well, så rykkede jeg da bare min hånd ned af stangen. Men would you believe it - det gjorde manden også (vi taler stadigt splitsekund)...Ejjjejej, det ender med en "tak for dansen"-agtig situation bare med hænder, hvor vi begge i et nanoskund slet ikke holder fast i noget som helst men bare står og laver mærkelige synkrone fagter med hver vores stangholder-hånd. Understimuleret som jeg var [læs: er] finder jeg denne situation mægtig morsom [og ret akavet], så midtvejs i sceancen bryder jeg ud i en høj, falsklydende latter [læs: brøl], mens jeg på syngende denglish siger "thanks for the dance" meget højt (jeg har jo M.J. for fulde drøn i ørene, så er ikke opmærksom på min stemmehøjde), og straks efter indser, hvor mærkelig jeg er. Måtte stå af tre stop før tid, for lige pludseligt var det hele bare en tand for akavaet selv til mig, som svælger i akavethed. Jep true story - er det ikke vildt insane in the membrane, hvad man kan opleve i London?!?
Ps. Bemærk, hvordan jeg leger med kontrasterne i dette indlæg ved at bruge farver til at beskrive noget meget ufarverigt. Lækkert ik'?
OMG Le Git - dette er bare så meget mit yndlingsindlæg! Jeg siger dig at tårerne nærmest trillede ned ad mine rødmossede kinder, fordi det er så sjovt, det du skriver. Helt klart et indlæg jeg vil søge tilbage til, når jeg engang i et trist øjeblik har brug for at smile. Og jeg er superglad for at det er noget, der skete i virkeligheden - tror faktisk ikke (selvom du er en eminent skribent) at du ville have formået at gøre det SÅ sjovt, hvis det bare var noget du fandt på.
SvarSletFørst og fremmest tak, for den meget fine kommentar - du har gjort mig til en lykkelig dame. Dernæst, så er det sandt, at historien er sand - var stadigt lidt shaky, da jeg skulle med tuben i dag, men klarede mig igennem turen nærmest uden at opføre mig upassende. Jojo jokkede på en dames fod (eller nærmere skrabede hendes hæl med min fod, så hun faldt lidt ud af sin mokkasin), men så fik jeg heldigvis en siddeplads, hvor jeg kunne gemme mig bag en avis. Der kunne jeg så sidde uden at genere andre mennesker og lade som om jeg læste avisen.
SvarSlet