25.10.2010

Heaven. Must be missing four angels. Missing four angels now...

Robyn var najs. Vi havde en dejlig aften i Robyns selskab. 
Er helt ekset med Robyns s dance moves - gid jeg kunne bevæge mig sådan. Skal lige siges, at jeg så absolut forsøgte at give lidt Robyn-Sass&Jazz, men det var som om, at mine naboer ikke kunne li' det - det regnede jeg ud, da en af dem hældte en øl ned i min taske. Så skal jeg lige love for, der blevet skruet ned for Le-Git-wannabe-Robyn-charmen...selvom det var svært, for er jo ikke til at styre på ti tønder land. Det er Robyn vist heller ikke. 
Jeg kan godt li' at sige RÅ BYN.


Bagefter skulle vi jo på HEAVEN. Vi stod da også i kø for at komme ind. I lang tid. Og Kalle havde skiftet tøj, så han var kommet i sin dansetrøje. Det kunne han godt have sparet sig, for der var kun adgang for members. "Nå", sagde Kalle. "Vil det sige, vi ikke kan komme ind", spurgte Kalle dørmanden. "I kan bare vente til der ikke kommer flere members", sagde dørmanden. "Hvor mange members are there?", spurgte Kalle. "18.000", sagde dørmanden. "Jeg skriver en klagemail", sagde Kalle. "Skal vi så tage endnu en burger på McD?", spurgte Le Git.

Svaret var:
Nu var det Maria, der ikke var til at styre på ti tønder land. Hun strøøøg lige hen i O'et. ØV, jeg ville mega-gerne have haft O'et. Totalt taber-agtigt at kigge ud gennem N'et. "Bahhh jeg lader lige som om, at N er lavet til at kigge ud igennem. Bahhhh". Stupid Le Git making an ass of herself.


OBS!OBS!OBS!OBS!OBS!OBS!OBS!OBS!OBS!OBS!OBS!OBS!OBS!
LE GIT HAR FAKTISK EN (ART) MORAL. SE NEDENSTÅENDE.

Jeg har debatteret en del med mig selv, om jeg kunne tillade mig at vise det følgende billede, men er kommet frem til, at jeg godt kan forsvare at vise det. Det er taget i torsdags, da vi stod og ventede på at komme ind til Graham Norton Show. Damen på billedet nedenfor havde en yderst mærkværdig opførelse, som dog viste sig  var et forsøg på at blive "opdaget" som model, skuespiller, luna***, I don't know. 
Siden hun gerne vil være stjerne og er villig til at gøre ret særprægede ting for at blive det, er jeg næsten 100 på, hun ikke har det mindste imod at komme en hel del tættere på drømmen ved at blive eksponeret her på Le Git.


AHHHH SATANS MORAL. KUNNE IKKE FÅ MIG SELV TIL AT VISE BILLEDET AF HENDE ALLIGEVEL. MEN VIL GØRE MIT BEDSTE TIL AT FANGE ESSENSEN AF HENDE VED HJÆLP AF DET SKREVNE ORD.

Da vi stod i køen, gik der ikke lang tid før end vi alle fire havde fået øje på den omtalte dame, lad os kalde hende Ursula. Ursula var iklædt en forvasket hvid kjole, bare ben, sorte stilletter (ca. 12 cm høje) og en lille jakke. Det var et noget skimpy outfit til en sådan råkold dag i London, men det var nu ikke det, der gjorde hende så spændende at betragte. Ejjj. Det var hendes hår og opførelse. Hun havde laaaangt tørt hår, men havde barberet den forreste del af, således hendes pande synedes MEGET lang. Hun havde to tasker med. Den ene var fyldt med proviant. Det ene øjeblik "drak" hun cola, dvs. hældte cola i munden for derefter at spytte det arrigt ud på asfalten. Det næste øjeblik hev hun en appelsin op og begyndt at pille den og kastede demonstrativt skrællerne fra sig. Så fiskede hun lige en toiletpapirsrulle op af tasken og pruste snot ud i det. Så var det Mirindas tur til at blive spyttet ud af munden. Alt imens hun gjorde dette klaprede hendes tænder af kulde, for hun var jo nærmest nøgen. Da vi kom ind i studiet fandt hun en masse makeup frem fra tasken og så fik ansigtet ellers den store tur med rouge en masse. Efter 20 minutters non-stop make up pålægning standsede hun. Fandt sine solbriller frem af tasken. Tog dem på...og fortsatte med at putte make up på. 
Desværre blev hun ikke opdaget - hverken som model, skuespiller (men en lille smule som luna***). Er bange for, at der går en rum tid før Ursula slår igennem som stjerne..sådan for real. Vil dog sige, at hun hos Le Git fra nu af og til evig tid vil være en stjerne - en skør og frysende en af slagsen.
Go' nat.


Tilføjet efter udgivelse: Martin siger: "Sikke syge øjne, der er fotograferet". Og ja, jeg må give ham ret. De er ret så syge de øjne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar