Der er gået helt baby i den inde i mit hoved de sidste par dage. Baby Ba By Babs. Om natten drømmer jeg, at det er mig, der venter en bette pige. SHIT. Jeg vågner badet i sved ved tanken om alt det alkohol den stakkels unge har svømmet rundt i inde i min mave. Den drøm afløses da "heldigvis" tiltider af en anden drøm samt brat opvågnen - nemlig, når jeg vågner i chok over, at det ikke er mig der kom på idéen til paraplyhatten. ØV(ish). Altså, du ved godt den der paraply, man tager på hovedet, som var det en hat...yes exactlemontay DEN hat. Ikke nok med det. Nixen. Jeg ser babyer, når jeg går rundt i London og gudhjælpemig om der på Natural History Museum ikke også gemte sig en stor (og lidt uhyggelig en af slagsen), da jeg drejede om hjørnet inde i "From Sperm to Life"-sektionen.
MUHAHAHAAAA!
Nå men ved jo godt, babyerne ikke lige pludseligt er begyndt at invadere mit liv uden grund. Kan jo lissom godt lige psykoanalysere mig selv. Det hele bunder jo i, at jeg går og glæder mig til Mette og Rosas bette Liva kommer til verden. Og hun er fra i dag af for sent på den. Hvilket naturligvis er ålerejer. Ingen sure miner fra London - blot en kærlig opfordring til min søde niece om snart at komme ud, så hendes forældre og alle vi andre endeligt kan få lov at møde hende (og jeg kan slippe for graviditetsdrømmene og udelukkende koncentrere mig om de mere trygge paraplyhattedrømme). Påforhåndtak.
Og så lige lige fyi og lidt off topic - kunne det ikke være mega hyl, hvis vi var sådan nogle cortex-mennesker, som dem her. Ahahaha. Ha. Hvis forholdet mellem cortex og kropsdele i virkeligheden var som illustreret, så ville verden jo ene og alene bestå af Thomas Eje look-a-likes. Se det ville være noget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar