Har jeg nogensinde fortalt dig om dengang, jeg arbejdede som dyresitter? Eller 'arbejde' er nok ikke den helt korrekte betegnelse, for man plejer at få løn for at arbejde, men jeg var dyresitter helt gratis. Konceptet går ud på, at hundeglade-mennesker som jeg kan få lov at passe andre menneskers hunde helt gratis. TOTALT WIN WIN! Eller det var det så ikke, for den hund, jeg passede, var noget utilregnlig og...ja af mangel på bedre ord, vil jeg sige meget ond. Dens djævlskhed smittede vist, for på alle de billeder af Ananas (som min nevø Viktor døbte den) jeg har, så har vedkommende, der er med på billedet fået de samme uhyggelige øjne som den. Se selv:
 |
| Først var det Martin Ananas fik fingrene i. |
 |
| Det ligner de hygger sig, men bemærk de identisk-sammenknebne-øjne på Martin og Ananas...uhhhyggeligt...den var rigtig begyndt at smitte med djævlskskab. |
 |
| Ananas blev hurtigt herre i vores hjem og nappede "What's Your Poo Telling You"-bogen fra Martin og jagtede mig ned fra sofaen (den nappede mig med sine små djævletænder. Avsa), så jeg kunne ligge på gulvet og kigger på op den i sofaen. Meget stor magt den bette hund havde. |
 |
| Så fik Ananas ram på Rosa... |
 |
| ...og hurtigt derefter Mette, og så var det jeg sagde STOP, for syntes ikke det var rart længere. ..men det var Ananas ligeglad med og den regerede vores hjem resten af den weekend. Jeg har ikke været dyresitter siden da, men elsker stadigt hunde af hele mit hjerte - ihvertfald alle andre end helvedshunden Ananas. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar