Juhuhulen er ovre.

Så nåede vi frem til den 23. december. Der tog vi til Horsens, hvor den stod på Liva. Masser af Liva. Det var helt fantastisk at hygge med den bette, som havde en rigtig stærk dag med masser af smil i sig...

Her smiler Liva til mor...



Her smiler Liva til mama...



Her knuger Liva sig ind til mor i chok over det fjæs, der trutter en trutmund til hende. Ej ok, skal være fair. Martin havde charmet hende tidligere på dagen, hvor Liva havde taget rigtig godt imod hans særprægede charme - ihvertfald indtil han åbnede munden og talte med sin dybe dybe mandestemme, så blev den bette altså lidt bange. Det samme skete vist her.



Den 24. december kom Kirstine, Rasmus og Viktor, og så var det som om jeg var død og kommet til moster-himlen, for havde min nu både nevø Viktor og niece Liva hos mig.

Martin hyggede med juletræet.

Viktor hyggede med sin kuglebane, som vist var årets julegavehit...ihvertfald hos ham. Btw vil jeg godt prale af min nevø, som simpelthen var så utræls et barn som man overhovedet kan være. Han var så god til at hygge sig juleaften og slet ikke en gavetosset unge. Desuden var han også en ren engel omkring baby Liva. Han gik og holdt baby-walkien, så han kunne høre, hvis hun skreg, og da han skulle sige farvel til hende i går fik hun adskillige kys. Og det var altså gentleman-kys, hvor han først tog sit tyggegummi ud af munden og så gav hende et laaangt vådt kys lige på munden.

Viktor og Martin vippede.

Rasmus og Kirstine med den ret ubehagelig abe, som Viktor havde fået. Den kunne bevæge sig på nogle...øhhh høøøm...ret særprægede måder. Den kunne også prutte og bøvse. Det er sådan noget, vi sætter stor pris på i min familie.

Og sådan ser Le Git ud efter tre dage i selskab med familien - on the verge of insanity.

Ahhh det' pjat - Æææælsker min familie...