En helt central del af vores venindeskab er, at Lolo og Eva passer så godt sammen - altså sådan rent fysisk. De har hele livet igennem passet helt perfekt sammen. Det er faktisk den mest fantastiske ting at se dem danse sammen, for når man kender hinandens kroppe så godt som de gør, så opstår der altså magi i dansen. Derfor var vi mange, der havde vores bange anelser, da Eva blev gravid - vi spurgte os selv: "Vil Eva og Lolo stadigt passe sammen, når Eva får en større mave? Vil vi aldrig opleve de magiske øjeblikke igen, hvor Eva trykker Lolo mod sin krop og der ikke er så meget som en millimeter luft imellem dem? "Og så videre og så videre - personligt kan jeg sige, at frygten i mig voksede sig større og større i takt med, at Evas baby gjorde det samme. Hele vejen til Blåvand kørte tankerne: "Åhhh hvordan skal det dog gå? Kommer Lolo ikke snart, så jeg kan se om det, jeg frygter mest er sandt".
Lolo kom, men inden spændingen blev udløst legede de først lidt med mine og Lindas følelser:
 |
| "Hahaha se hovedet passer, men passer resten af kroppen mon? Hahaha", sagde Eva og Lolo. |
Da Linda og jeg var på randen af gråd og tiggede og bad dem, om de ikke snart ville sætte en stopper for vores lidelser, forbarmede de sig over os. De forendes på gulvet foran køkkenet og sådan så det ud:
 |
| De passede sgu sammen! Halleluja! Livet kan gå videre som før. Pyha. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar